Pressemeddelelse -
Punktornadoen Honningbarna rammer VEGA
VEGA præsenterer
Punktornadoen Honningbarna rammer VEGA
Den 28. marts kan du få banket stivheden ud af kroppen, når den norske punkgruppe Honningbarna mosher i Lille VEGA.
De er blevet kaldt Norges bedste liveband et utal af gange! Med et højintenst inferno af drilske guitarriffs og fremdrevne trommer buldrer Honningbarna derud af, som et godstog gennem de norske fjelde.
Bandet har udgivet seks albums, der er bevæbnet til tænderne med rockede punkgenialiteter, og de har vundet både Spellemann samt den norske P3-Guld pris for deres musikalske udskejelser.
I 2022 udgav de deres seneste album, det Spellemann-vindende Animorphs. Albummet fik blændende anmeldelser af landets anmelderstab, og Animorph blev kaldt et mesterværk af NRK og “en af de bedste punkplader i Norge nogensinde” af Klassekampen. Musiksitet skrev også i deres storrosende anmeldelse:
“Yet what mainly transpires from Animorphs is an intensity and an anthemic character lying halfway between Turnstile and Refused. Factor in a peachy production, and the record makes you want to furiously shake da booty while screaming the lyrics - if only we could understand them.”
Bandet arbejder i øjeblikket på deres længeventede opfølger og har indtil videre udgivet de to musikalske kanapeer i form af “Rød bic” og Heute ist mein tag”.
De to fortløbende singler cementerer endnu en gang Honningbarnas plads på den nordiske punkscene med deres eminente øre for de skarptskårne melodier. Resten af deres næste og syvende album udkommer i februar 2025.
Fakta om koncerten:
Honningbarna (NO)
Fredag d. 28. marts 2025 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 210kr + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Honningbarna
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.