Gå til indhold
​Russian Circles og Cloakroom sørger for progressive eksplosioner af råstyrke

Pressemeddelelse -

​Russian Circles og Cloakroom sørger for progressive eksplosioner af råstyrke

VEGA præsenterer
Russian Circles og Cloakroom sørger for progressive eksplosioner af råstyrke
Efter et vanvittigt show til A Colossal Weekend i foråret vender Russian Circles tilbage til VEGA, og de kommer ikke til at være alene. Der er dømt dobbelt op på energieksplosioner, når de, sammen med bandet Cloakroom, er klar til at vælte Lille VEGA den 22. februar 2017.

Russian Circles
Det Chicagobaserede band er solid garant for en storslået musikalsk rejse, hvor publikum jages igennem et unikt og dragende univers af sludge, melodiske passager og knusende post-metal. De spænder vidt i deres musik og springer fra et dyster, indre ekko til en eksplosion af metalrock på et split-sekund. I august 2016 udkom deres sjette album, Guidance, der fik pæne ord med på vejen af bl.a. Pitchfork:

”There’s an organic and unforced feel to the latest album by Chicago-based post-rock trio Russian Circles, as if songs were allowed to grow wild rather than carefully cultivated.” 

Russian Circles gæstede i foråret 2016 Lille VEGA i forbindelse med A Colossal Weekend, hvor VEGA blev lagt ned i to hele dage af alternativ, mørk og progressiv metal- og rockmusik. Information skriver bl.a. om koncerten:

”Endelig beviste hovednavnet Russian Circles, at de er i en liga for sig… at de helt enkelt er et sublimt liveband.” Læs hele anmeldelsen af A Colossal Weekend her.

Cloakroom
I 2015 udkom det længe ventede debutalbum, Further Out, fra den Indiana baserede trio Cloakroom. Albummet kan bedst beskrives som en eksplorativ, sonisk mission. Sangen ”Paperweight” åbner albummet med en knusende væg af forvrænget bas og bankende trommer, der siden kollapser og afslører en luftig, rumklang-fyldt vokal fra guitarist Doyle Martin.

Further Out er resultatet af Cloakrooms research af tilsyneladende usammenlignelige elementer i musikken såsom atmosfærisk post rock og knusende, langsom stoner metal. De beviser, at de bedste kvaliteter fra forskellige musikelementer kan arbejde sammen og blive til organisk musik. Her mesterligt sammensat af den analoge ekspert-producer, Matt Talbot.

Cloakroom har netop skrevet kontrakt med Relapse Records, som de skal samarbejde med på deres andet album, der forventes færdig i midten af 2017.

Fakta om koncerten:
Russian Circles (US) + Cloakroom (US)
Onsdag den 22. februar 2017 kl. 22.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter idag via vega.dk og Ticketmaster

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Russian Circles Pressebillede
    Russian Circles Pressebillede
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4245 x 2825, 5,43 MB
    Download
  • ​Russian Circles og Cloakroom sørger for progressive eksplosioner af råstyrke
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download