Gå til indhold
Dos Santos - pressebillede
Dos Santos - pressebillede

Pressemeddelelse -

Sæt vinteren på pause med musikalsk dopamin fra Dos Santos

VEGA præsenterer
Sæt vinteren på pause med musikalsk dopamin fra Dos Santos
Slå en ekstra dobbeltknude på danseskoene den 19. februar 2026, når Dos Santos slipper sin forførende rytmer løs i Store VEGA.

Med samme eminente motorik som den legendariske brasilianske fodboldspiller Pelé dribler Dos Santos mellem R&B- og hiphop-inspirerede melodilinjer, elektroniske beats og dansevenlige toner. Et lydunivers, der er noget nær umulig at stå stille til.

Til næste år sparker Dos Santos bolden ind over målstregen på sin tredje VEGA-triumf og fuldender sin VEGA-rejse; fra VEGAs Udvalgte til et fuldstændig udsolgt Lille VEGA til at publikum nu kan se frem til at kunne bevæge hofterne i takt til musikerens ørefængende og forførende toner i Store VEGA.

Dos Santos er netop nu aktuel med singlen ”Favela”, og næste udspil er også sat til udgivelse lige rundt om hjørnet. De to sange er en forsmag på musikerens kommende debutalbum.

Sange som “Falder I", “Dans i morgen” feat. Wads” og hittet, “Dopamin”, der i skrivende stund har tilbragt mere end 180 dage på Spotify’s Top 50, har gjort Dos Santos til et stjerneskud på den musikalske himmel med kursen sat mod stratosfæren og Store VEGA.

Om musikerens musikalske rejse fortæller Dos Santos:

”2024 står som en rejse, der har taget mig et skridt videre. Et stort skridt. Selvfølgelig med min musik, men mest af alt for mig som menneske.”

Dos Santos bevæger sig i et lydunivers, der forener dele af hans sydamerikanske sjæl med et nordisk twist. Med en opvækst både i Brasilien og Danmark er de to kulturer dybt forankret i ham og hans sange.

Fakta om koncerten:
Dos Santos (DK)
Torsdag den 19. februar 2026 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 9. april kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Dos Santos

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager