Gå til indhold
Saybia er tilbage med nyt album og koncert i Store VEGA

Pressemeddelelse -

Saybia er tilbage med nyt album og koncert i Store VEGA

VEGA præsenterer
Saybia er tilbage med nyt album og koncert i Store VEGA
Efteråret står i det danske rockband Saybias tegn, som både udgiver ny plade og tager på turné rundt i Danmark. Koncerten i DRs Koncerthus er for længst udsolgt, og derfor får endnu flere mulighed for at opleve de fem fyre, når de gæster Store VEGA den 20. marts.

Tilbage efter otte år
Det er otte år siden, at det danske rockband Saybia sidst gav lyd fra sig på albumfronten, men den 2. oktober udkommer deres nye album No Sound From The Outside. Det nye album lyder præcis, som Saybia er i dag – afklarede voksne mænd, der dyrker det klassiske og eftertænksomme.

I arbejdet med det nye album vendte forsanger Søren Huss og bassist Jeppe Langebek Knudsen tilbage til der, hvor det hele startede, nemlig deres gamle øvelokale i Nyborg. Her brugte gruppen al deres tid indtil det store gennembrud kom i 2002 med albummet The Second You Sleep og den populære titelsang.

Det var egentlig kun meningen, at bandet skulle spille lidt sammen igen, men efter otte måneder i det gamle øvelokale stod de med en masse materiale, som gav dem lyst til at lave endnu et album. Første single fra det nye album er sangen ”Hollow Is Your Promise”.

Stor fanskare
Selv om det er et par år siden, at gruppen sidst spillede sammen, og at forsanger Søren Huss i mellemtiden har haft stor succes med sin solokarriere, så har Saybias fans ikke glemt gruppen. Deres koncert i DRs Koncerthus til november blev udsolgt på kort tid.

Men fans skal ikke fortvivle, for dem der ikke fik billetter til koncerten i Koncerthuset, har nu endnu en mulighed for at opleve det populære band, når de den 20. marts står på scenen i Store VEGA.

Fakta om koncerten:
Saybia (DK)
Søndag den 20. marts 2016 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
275 kr. + gebyr
Billetter kan købes i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten med Saybia og køb billet her.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: Saybia / 20. marts 2016 i Store VEGA
    Pressebillede: Saybia / 20. marts 2016 i Store VEGA
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    640 x 440, 51 KB
    Download
  • Saybia er tilbage med nyt album og koncert i Store VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download