Gå til indhold
Se live sessions med succesfulde Laura Mvula

Pressemeddelelse -

Se live sessions med succesfulde Laura Mvula

Se live sessions med succesfulde Laura Mvula
Den britiske singer-songwriter Laura Mvula, der gæster VEGA til sommer, hitter stort med “Green Garden”. Se en swingende liveoptræden med nummeret samt en intim live session med "She".

Den britiske singer-songwriter Laura Mvula, der gæster Store VEGA 11. juli, har masser af medvind og hitter netop nu stort med singlen “Green Garden”. Nummeret stammer fra 26-årige Laura Mvulas debutalbum Sing to the Moon, der udkom i marts, hvor det gik direkte ind på Top 10 på den britiske albumhitliste.

Laura Mvula har caribiske rødder, men er opvokset i Birmingham, hvor hun har studeret på musikkonservaroriet. Hendes baggrund i klassisk music og jazz skinner igennem i hendes kompositionspop og orkester-soul.

Se den swingende version af “Green Garden”, som Laura Mvula optrådte med på det britiske Graham Norton Show sammen med et stort band og kor:

Succes i Danmark
I Danmark lærte mange singlen “Green Garden” at kende, da nummeret blev brugt i et af X Factors liveshows, hvor deltageren Zaina sang Laura Mvulas jazz-inspirerede nummer. Netop nu er “Green Garden” et af de mest spillede numre på de danske radiostationer, bl.a. på P3. I sidste uge var albummet også udvalgt som Ugens Album på P4.

Når Laura Mvula indtager scenen i Store VEGA den 11. juli er det hendes første koncert her i landet. 

Prestigefyldte nomineringer

Laura Mvula blev nomineret til Brit Awards’ "Critics' Choice Award" og til "BBC Sound of 2013", hvor hun fik en flot fjerdeplads i den prestigefyldte konkurrence. I forbindelse med Brit Awards-nomineringen indspillede Laura Mvula også denne Brit Awards Session, hvor hun giver en flot og rørende version af nummeret “She” ved klaveret:


Britiske The Evening Standard kalder Laura Mvula "The voice of 2013" og Sunday Times Culture kalder hendes album Sing to the Moon for “et mesterværk”. Også danske Soundvenue er enige og belønner albummet med 5 stjerner. 

Koncerten i VEGA præsenteres i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival.

Laura Mvula / 11. juli i Store VEGA
Læs mere og køb billet til Laura Mvula i Store VEGA

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Relateret materiale

  • Velklingende kampsang fra Laura Mvula

    Velklingende kampsang fra Laura Mvula

    Den britiske sangerinde Laura Mvula udsender nu singlen ”That's Alright”, der blander retrosoul og stomp-agtige trommer med et melodisk popomkvæd, der besynger selvstændighed og kampgejst.