Gå til indhold
Shygirl - VEGA
Shygirl - VEGA

Pressemeddelelse -

Shygirl er søndagssensuel i VEGA

VEGA & Luger præsenterer
Shygirl er søndagssensuel i VEGA
Den 17. december lokker Shygirls mørke sirenesange med fortællinger om forhold, seksuelle lyster og romantiske frustrationer i Lille VEGA.


De kaotiske timer efter midnat er portalen til Shygirls sange - mørke elektroniske beats, der smyger sig langs on-trend pop-elementer. Hendes æstetik er våd, vild og konstant klar på det næste rave.

Hendes debutalbum, Nymph, landede sidste år. Det blev til i samarbejde med et slæng af venner og tidligere samarbejdspartnere, der tæller Mura Masa, Sega Bodega, Karma Kid, Arca og Cosha sammen med producerne Noah Goldstein, Danny L Harle, BloodPop, Vegyn og Kingdom.

Nymph blotter Shygirls indre selvrefleksion gennem eksperimenterende vokal-toner og dekonstruerede dance-melodier. Melodierne flyder fejlfrit ind i lydene fra garage, dancehall, R&B og hiphop.

Hendes tekster åbner op for et nyt lag af intimitet og følelsesmæssig dybde, der tydeliggør hendes handlekraft og frihed. Teksterne fortæller historier om forhold, seksuelle lyster og romantiske frustrationer.

Gennem en frodig produktion tager Shygirl lytteren i hånden og med på rejsen mod, hvordan intimitet ser ud for en kvinde, som bliver set som “too hot to handle”, som er eftertragtet og overset på en og samme tid.

Shygirl fik sit store gennembrud med EP’en Cruel Practice (2018), og året efter blev hun katapulteret ud i global opmærksomhed på den Sega Bodega-producerede single “UCKERS”.

Fakta om koncerten:
Shygirl (UK)
Søndag den 17. december kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 280 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 15. september kl. 11.00 i dag via vega.dk, luger.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Shygirl.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark