Gå til indhold
Siamese - VEGA
Siamese - VEGA

Pressemeddelelse -

Siamese sprænger rammerne i Store VEGA

VEGA præsenterer
Siamese sprænger rammerne i Store VEGA
Den 5. december kan du opleve det genrevridende metalband Siamese, når de borer sig direkte ind i publikums hjertekule i Store VEGA med deres storslåede, tempofyldte sange.

Efter udgivelsen af deres live EP fra Roskilde Festival sidste år, påbegynder Siamese et nyt kapitel med udgivelsen af deres spritnye single “On Fire”. På sangen udvikler bandet deres særegne lyd med elementer af psytrance, metalcore og store omkvæd, som de efterhånden er blevet kendt for. Forsanger Mirza Radonjica fortæller i en pressemeddelelse om sangen:

“Det er spændende med det nye kapitel oven på en succesfuld men også lang kampagne med vores corona album HOME. Vi dykker yderligere ned i genreblandingerne, og personligt synes jeg vi lyder af både 2004 og 2023 på samme tid. Det er i vores ånd, og “On Fire” er et perfekt visitkort for hvad der kommer på den kommende plade.”

Med over 55 millioner streams og topplaceringer på nogle af verdens største playlister og rock-radiostationer er Siamese et af Danmarks mest aktive bands uden for landets grænser.

Siamese er eksperter i at sammenblande tonstunge guitarriffs med ekstremt melodiske vokallinjer fra deres karismatiske forsanger Mirza Radonjica. Blandingen har af flere omgange sendt bandet på store internationale turneer med navne som Dead by April, Oceans Ate Alaska, Coheed and Cambria og Dead Letter Circus.

Med utrolige flotte roser fra indflydelsesrige anmeldere, over 50 millioner streams verden over og en række turnéer sidste år, har bandet ingen intentioner om at sætte farten ned i 2024.

Fakta om koncerten:
Siamese (DK)
Torsdag den 5. december kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og billetlugen.dk.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Siamese.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark