Gå til indhold
Skæve og iskolde indietoner i VEGA

Pressemeddelelse -

Skæve og iskolde indietoner i VEGA

VEGA og Beatbox Concerts præsenterer
Skæve og iskolde indietoner i VEGA

Svenske Shout Out Louds indtager d. 9 april VEGA med deres skæve og 80’er- inspirerede indiepop. Med sig har de et nyt album og den specielle single ”Blue Ice”.


Nyt album

Det er gået næsten to år siden ét af Sveriges største indiepop-bands Shout Out Louds udsendte succespladen Work (2010). Men nu er der endelig nyt fra kvintetten, der har en forkærlighed for at mixe lækre melodier med 80’er-referencer samt new wave synths. Bandet er blevet kaldt en skandinavisk pop- udgave af The National. Det nye album, Optica, udkommer i slutningen af februar næste år. Shout Out Louds har allerede givet en smagsprøve på det nye album i form af singlen ”Blue Ice”, der kan downloades gratis fra bandets Facebook side HER.

Forgængelig isvinyl
Singlen ”Blue Ice” blev lanceret som isvinyl i et begrænset oplæg på 10 stk. Udvalgte fans og journalister fik tilsendt et kit med instruktioner, vand og vinylform. Efter seks timer i fryseren havde man et skrøbelig eksemplar af Shout Out Louds nye single.

Kvintteten har selv stået for at producere Optica i modsætning til forgængeren Work, hvor produceren Phil Ek, der har produceret for Band Of Horses, Fleet Foxes og The Shins, skruede på knapperne. Shout Out Louds har senere lavet en svensk version af Band Of Horses kæmpe hit ”Is There A Ghost”

Lidt á la The Cure
Shout Out Louds består af Ted Malmros, som er bassist og perkussionist, Carl Von Arbin, som er guitarist, trommeslageren Eric Edman, multiinstrumentalisten Bebban Stenborg samt Adam Olenius, der er forsanger og guitarist. Olenius vokal er ofte af anmeldere blevet sammenlignet med Robert Smiths fra The Cure til forsangerens store frustration, men som hos The Cure er Shout Out Louds største force kombinationen af glade popmelodier med vemodige tekster og vokal, så sammenligningen er alligevel meget nærliggende.

Fakta om koncerten:
Shout Out Louds (SE)
9. april kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 140 kr. + gebyr – Forsalg starter senere i dag via www.vega.dk, Billetlugen og i FONA.
Læs mere om koncerten med Shout Out Louds

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Relateret materiale

  • Støjende og elegant dansk indiepop i VEGA

    Støjende og elegant dansk indiepop i VEGA

    Lørdag d. 13 april bliver Lille VEGA indhyllet i indiepop af fineste karat med skæve elektroniske undertoner i form af en dobbeltkoncert med Helsinki Poetry og Stoffer & Maskinen. Begge bands arbejder for tiden på nyt materiale.

  • Ny Local Natives-video er netop blevet sluppet

    Ny Local Natives-video er netop blevet sluppet

    Det amerikanske indierock-band Local Natives har netop sluppet en ny video til singlen ”Breakers” fra deres kommende album, Hummingbird, der er tilgængeligt i januar.

  • Fire gange festlig svensk pop i VEGA

    Fire gange festlig svensk pop i VEGA

    Vores svenske naboer leverer fire forårskoncerter med pop, der kan starte en fest. Om det så er med indie- eller electropop. Hør den erfarne indiepopgruppe Shout Out Louds, den fandenivoldske electro-opkomling Alina Devecerski, lo-fi-romantiske YAST og længe ventede The Knife.