Gå til indhold
Den 23. november kan du opleve Only The Poets i Lille VEGA
Oplev Only The Poets i Lille VEGA den 23. november 2026

Pressemeddelelse

Smertelige smukke sange med Only The Poets i VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
Smertelige smukke sange med Only The Poets i VEGA

Det britiske band Only The Poets lyser Lille VEGA op med deres funklende indiepop-sange den 23. november.


Kvartetten fra Reading har netop udgivet deres længeventede andet studiealbum And I’d Do It Again (2026). Albummet er skrevet og optaget over syv intense måneder og viser nye sider af bandets eminente sangskriverevner.

And I’d Do it Again præsenterer de lytteren for et storslået lydbillede, hvor poetisk lyrik duver mellem glitrende synth flader og episke hooks. Om albummet fortæller bandet i pressemeddelelsen:

“We’re just so proud of this album and that we had the courage to make it. It’s the best representation of us as a band — there’s been a lot of self-reflection, growth and discovery. We can’t wait for everyone to hear it.”

Deres sange tager et dyk ned i store eksistentialistiske spørgsmål og dissekerer store emner som kærlighed, tab og mental sundhed.

Only The Poets er blevet talerør for en generation, der ikke er bange for at tale åbent op svære emner. Og det er netop denne følelsesmæssige åbenhed, der har skabt en massiv hype omkring dem.

Bandet har tidligere turneret som support for gigantiske navne som Lewis Capaldi, Bastille og YUNGBLUD. Bandet har for nylig skrevet historie ved at spille en fuldstændig udsolgt koncert på det ikoniske O2 Academy Brixton i London, hvor billetterne blot kostede £1 for at sætte fokus på tilgængelighed i livemusikken.

Til november får de tiden til at stå stille i Lille VEGA, når de åbner op for et dybtfølt rum, hvor poesi og melodi går hånd i hånd.


Fakta om koncerten:
Only The Poets (UK)
Mandag den 23. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 375kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 10. juli kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Only The Poets

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager