Gå til indhold
Den 4. oktober kan du opleve Hvalfugl i Store VEGA
Oplev Hvalfugl i Store VEGA den 4. oktober.

Pressemeddelelse -

Smukke drømme og dirrende nærvær med Hvalfugl i VEGA

VEGA præsenterer
Smukke drømme og dirrende nærvær med Hvalfugl i VEGA

Ambiente klange og stærke melodier går op i en højere enhed, når trioen Hvalfugl slår sine vinger ud i Store VEGA den 4. oktober.

Med elegante klaverfigurer, der sammenflettes med krystalklare guitarflader og vuggende kontrabas skaber Hvalfugl deres helt eget særegne univers, hvor smukke melodier langsomt folder sig ud for lytteren.

Sidste år udgav trioen den samlede dobbelt LP Bag Vore Øjne Strømmer Drømme Sagte Forbi, der med nysgerrighed og en lyst til at eksperimentere med både nye musikalske idéer og gæstemusikere, tilføjede endnu flere unikke elementer til trioens udtryk.

Havlfugl har siden deres debut i 2017 etableret sig som en af Danmarks mest særegne instrumentalegrupper med en lyd, der bevæger sig frit mellem genrer.

Trioen består af Jonathan Fjord Bredholt (klaver og harmonium), Jeppe Lavsen (guitar) og Anders Juel Bomholt (kontrabas). Deres samspil pendulerer sagte mellem varme akustiske klange og diskret brug af sfæriske effekter, hvilket skaber et distinkt musikalsk udtryk, der både er intimt og grandiost.

Som liveband er Hvalfugl kendt for deres nærvær og evne til at skabe uforglemmelige helhedsoplevelser. Publikum inviteres ind i et musikalsk univers af sublim skønhed, hvor kompositionerne flettes sammen til engagerende forløb, der både berører og begejstrer. Netop deres live-optræden blev de i 2025 hyldet for, da de modtog prisen som “Årets Livenavn” ved DMA Jazz.


Fakta om koncerten:
Hvalfugl (DK)
Søndag den 4. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 275kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Hvalfugl

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager