Gå til indhold
Σtella - pressebillede

Pressemeddelelse -

Solen dagdrømmer i VEGA med græske Σtella

VEGA og Luger præsenterer
Solen dagdrømmer i VEGA med græske Σtella

Den 6. oktober får Σtella tiden til at stå stille i Lille VEGA, når hun udsender sine varme og tidløse psych-popsange.


Den græske sangskriver Σtella har netop udgivet sit femte studiealbum – det hypnotiserende og inciterende Adagio på det toneangivende, amerikanske pladeselskab Sub Pop.

Adagio er en popplade, der føles som en varm plaid på en kølig sommeraften. Albummet svøber lytteren i nylonstrengede guitarer, tilbagelænet percussion, psykedeliske keyboards og staccato-trommer.

Adagio er skrevet og indspillet over en periode på fem år med et mesterhold af internationale samarbejdspartnere, herunder !!!'s Rafael Cohen og den britiske sangskriver Gabriel Stebbing (Christine and The Queens, Loyle Carner og Metronomy).

Albummet er en halv times meditation om kærlighed og begær, hvile og tid. Størstedelen af numrene synges på engelsk, men for første gang i hendes karriere leverer Σtella to eminente numre på græsk, det forførende “Omorfo Mou” og en coverversion af Litsa Sakellarious new wave-kultklassiker “Ta Vimata” fra 1969.

Da hun begyndte at skrive Adagio, vidste hun, at tiden endelig var inde til at synge på modersmålet. Hun startede albummet ved et tilfælde i 2019 under en 11-timers bådtur til øen Anafi. Σtella havde for nylig været igennem en periode med personlig uro og havde brug for en pause hjemmefra – det blev det musikalske grundspor til Adagio.

Albummet kommer i kølvandet på hendes mesterlige udgivelse Up and Away fra 2022. Udgivelsen katapulterede hende op på den store internationale musikscene med over tre millioner månedlige Spotify-lyttere og en feature i HBOs anmelderroste tv-serie Industry.


Fakta om koncerten:
Σtella (GR)
Mandag den 6. oktober 2025 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 8. august kl.10.00 via vega.dk, luger.dk og Tickemtaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Σtella

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager