Gå til indhold
​Sommer lufter nye sange sammen med rotterne, kragerne og hundene

Pressemeddelelse -

​Sommer lufter nye sange sammen med rotterne, kragerne og hundene

VEGA præsenterer:
Sommer lufter nye sange sammen med rotterne, kragerne og hundene
Lørdag den 2. december i Store VEGA spiller Peter Sommer gamle kendinge fra Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene og præsenterer nyt materiale, som han har lavet med bandet Tiggerne. 

Peter Sommer har igen samlet bandet Tiggerne om sig og netop spillet to roste albumkoncerter med 2008-skiven Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene. I slutningen af 2017 kan du igen høre nogle af de største Sommer-hits i VEGA.

Koncerten bliver nemlig et genhør med det anmelderroste album samt en “venden-tilbage-og-kiggen-frem” til en hård og hudløs tone i dansksproget rockmusik. Orkesteret går i studiet inden koncerten for at lave nyt materiale og ruske op i andre dele af bagkataloget.

Peter Sommer udtaler:

Jeg opfatter stadig den samling sange på TRTKTH som mit svendestykke. Et stykke arbejde, hvor flid og held krydsede hinanden. Og så bandet… Tiggerne! Besluttede mig derfor for at ringe rundt og høre om musikerne ville med en tur ned af den nostalgiske vej. Det ville de, det gjorde vi, øvede en enkelt gang - og jeg fandt ud af at netop den lyd, den malmfulde tonstunge og udflippede rødvinsrockende lyd, som vi laver sammen, gav mig helt ind til benet lyst til at lave nye tekster til nye sange.

Så det gør vi. Vi spiller gammelt og nyt. Vi spiller et sæt rotter, krager og hunde. Og derefter et sæt af en endnu unavngiven musikalsk art. Vi er tilbage, hvor vi kom fra - for at tage det hele forfra.”

Den 13. januar udkom den nye single ”Skønne Spildte Kræfter” fra Peter Sommer & Tiggerne, og 2017 byder senere på endnu mere nyt fra bandet.

Fakta om koncerten
Peter Sommer & Tiggerne (DK)
Lørdag d. 2. december 2017 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til Peter Sommer & Tiggerne.

Related links

Emner


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: Peter Sommer
    Pressebillede: Peter Sommer
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 1567, 2,63 MB
    Download
  • ​Sommer lufter nye sange sammen med rotterne, kragerne og hundene
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download