Gå til indhold
Sophie Ellis-Bextor - Foto: Laura Lewis
Sophie Ellis-Bextor - Foto: Laura Lewis

Pressemeddelelse -

Sophie Ellis-Bextor kalder dig igen ud på dansegulvet

VEGA & smash!bang!pow! præsenterer
Sophie Ellis-Bextor kalder dig igen ud på dansegulvet
Slut ugen af med et popbrag af en fest, når Sophie Ellis-Bextor og hendes nye sange indtager Lille VEGA den 10. marts.


Sophie Ellis-Bextor har i næsten 20 år fået popfans til at fortabe sig i discokuglens skær.
Med kæmpeenergi og en indtagende scenetilstedeværelse er hun en oplevelse man bør unde sig selv, live.

Hun blev i startnullerne synonym med megahittet “Murder on the Dancefloor”, men hun har på sine seneste studiealbums, Wanderlust (2014) og Familia (2016), bevæget sig mere i retning af mørk chamber-pop. På hendes nyeste album Hana fra juni kombinerer hun alt, hvad hun tidligere har lavet og giver nye bud på sin musikalske stil.


Hana er sidste album i en trilogi, som Ellis-Bextor har lavet med samarbejdspartneren Ed Harcourt. Rammen for de tre album er, at inspirationen stammer fra en lokation. Wanderlust er inspireret af Østeuropa, Familia trækker på Latinamerika og Hana er inspireret af Østasien. Harcourt har beskrevet de tolv sange som kalejdoskopisk glæde.

En af sangerindens egne yndlingssange fra albummet er nummeret “Hearing in Colour”, som handler om fænomenet synæstesi, fortæller hun i sit pressemateriale:

“...inspired by synaesthesia, when your senses come to you in different ways so you might see shapes when you hear music, or associate colours with days of the week. I’m curious about this and it makes me think of how alert your senses are when you fall in love. This song is the story of love giving you that experience.”

Under Corona-lockdown holdt sangerinden en ugentlig køkkenfest, Kitchen Disco, som hun livestreamede til sine fans. Festerne blev et højdepunkt for mange, og Sophie Ellis-Bextor fandt opmuntring i at synge sig gennem hits som ABBAs “Dancing Queen”, Madness’ "Our House” og Baccaras “Yes Sir, I Can Boogie”.
Festerne resulterede både et greatest hits-album og et livealbum, da hun turnerede med konceptet i 2022.

Fakta om koncerten:
Sophie Ellis-Bextor (UK)
Søndag 10. marts kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 29. september kl. 9.00 via vega.dk, smashbangpow.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Sophie Ellis-Bextor.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark