Gå til indhold
Den 8. oktober kan du opleve Lera Lynn i Lille VEGA.
Pressebillede - Lera Lynn

Pressemeddelelse

Sprækker af sandhed og mørk americana med Lera Lynn i VEGA

VEGA & All Things Live præsenterer
Sprækker af sandhed og mørk americana med Lera Lynn i VEGA

Amerikanske Lera Lynn sætter musik til livets kompleksitet, når hun med sit stemningsfulde katalog af sange rammer Lille VEGA den 8. oktober.

Den amerikanske singer-songwriter Lera Lynn boltrer sig i et musikalsk legende og genrevridende univers, hvor folk og indierock bliver krydret med en stærk indflydelse fra amerikansk roots-musik.

Sidste år blev musikeren udgivelsesaktuel med albummet Comic Book Cowboy. En plade, hvorpå sangeren og sangskriveren omfavner livets kompleksitet med dybfølt sensibilitet.

På albummet klinger stramme, slagkraftige rockarrangementer med pedal steel-klange og atmosfæriske produktioner – i et storslået lydunivers, som hun har finjusteret gennem mere end et årtis udgivelser.

Den 21. maj er der så nyt fra Lera Lynn i form af singlen “Digital You (Acoustic)”, og sangeren er i øjeblikket også fordybet i musikkens arbejdsrum, hvor hun skriver på et nyt album.

I liveregi tindrer Lera Lynns eminente og splintrende ærlige vokal, og hun har ry for lige dele intime og følelsesmæssige stærke koncerter, der tager ophold i publikums hjertekuler.

På tværs af både sit katalog og sin karriere har Lera Lynn særligt holdt fast i én ting: at fortælle sandheden.

Lynn har opnået bred anerkendelse for hendes musikalske bidrag til TV-serien True Detective, hvor numre som: “The Only Thing Worth Fighting For” og “My Least Favorite Life” smelter stemningsfuldt sammen med seriens dunkle film noir æstetik.

Fakta om koncerten:
Lera Lynn (US)
Torsdag den 8. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 275 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 15. maj kl. 10.00 via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager