Pressemeddelelse —
Svenske favoritter inviterer til en psykedelisk poprejse
VEGA præsenterer
Svenske favoritter inviterer til en psykedelisk poprejse
Med fire anmelderroste album på repertoiret og et hold af knalddygtige musikere vender Dina Ögon tilbage til Store VEGA den 10. marts 2027.
De svenske darlings i Dina Ögon har netop sluppet et samarbejde med Yukimi (fra Little Dragon) på sangen "Vann du livet". Et samarbejde, der vidner om, at man med det spontane og uforudsigelige som ledestjerne, kun kan være sikker på én ting: Alt kan ske!
Den energi tager bandet med sig på scenen, når de spiller op i Store VEGA den 10. marts.
Dina Ögon er et kærlighedsbarn mellem et hold af ekstremt kompetente og rutinerede musikere, der har rødder inden for jazz, improvisation og alternativ pop.
Siden debutalbummet har bandet fundet deres helt egen musikalske niche at udforske, og på kort tid har de etableret sig som et anerkendt navn – både på plade og som liveband.
Sidst de gæstede Store VEGA fik de roser og fine ord med på vejen fra GAFFAs anmelder:
“Musikalsk viste koncerten et band, der mestrer det enkle. Sangene er ofte bygget op omkring få elementer, men i samspillet mellem de fire musikere opstår en varme og charme, som løfter musikken til højere niveauer.”
Og bandet glæder sig så meget til at ramme landevejene igen, at de har sendt en lille hilsen med deres pressemeddelelse:
“Det er ude på landevejene, vi får mulighed for at møde jer alle, og det er det, vi ser frem til og længes efter. Forvent både en psykologisk og psykedelisk aften samt helt almindelig pop. Vi ses!”
Så glæd dig til en forrygende aften i Store VEGA, hvor Dina Ögon står klar til at kæle for publikums øregange med deres overlegne musikalitet.
Fakta om koncerten:
Dina Ögon (SE)
Onsdag den 10. marts kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 330 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med Dina Ögon her.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.