Gå til indhold
The Paper Kites - VEGA
The Paper Kites - VEGA

Pressemeddelelse -

The Paper Kites’ folk-sange svæver gennem VEGA

VEGA & smash!bang!pow! præsenterer
The Paper Kites’ folk-sange svæver gennem VEGA
Slut din søndag den 12. maj af i godt selskab med The Paper Kites og deres folkrock, som fylder Lille VEGA.


Australske The Paper Kites har perfektioneret lyden af skrøbelige, næsten porøse folkrock-sange. De lader deres lyttere flyde med på de langsomt ulmende sange, der lander ømt både i øret og i nervesystemet.

I september udgav kvartetten deres seneste langspiller, At the Roadhouse. Bandet bosatte sig i den lille australske by Campells Creek for at indspille albummet. De overtog en forladt bygning, som de omdannede til deres eget “roadhouse”.

Om dagen skrev de sange, og aftenen spillede de gratis koncerter for de lokale. Med sine til tider rå instrumentering får du som lytteren fornemmelsen af, at sangene er blevet til netop for at blive nydt live. På bandets YouTube ligger der liveversioner af albummets 16 sange optaget i Campell Creek.


Bandet har raffineret deres historiefortælling gennem albummet, der er skrevet som et ekspansivt kærlighedsbrev. Længsel og selvrefleksion bliver udforsket i sangene, som en opfølger til On The Train Ride Home fra 2018, hvor samme temaer blevet taget under behandling.

Hovedpersonen mister sin store kærlighed i “Marietta”, og de efterfølgende sange behandler den resulterende selvrefleksion, indtil der igen er håb at spore i “Darkness at My Door”. Sidstnævnte slutter albummet af sammen med et gospelkor.

The Paper Kites er Sam Bentley (lead vokal, guitar, harmonika, mandolin, sangskriver), Christina Lacy (keyboard, guitar, backing vokal), David Powys (guitar, banjo, backing vokal), Sam Rasmussen (bass) og Josh Bentley (trommmer). Til indspilningen og livesshows At The Roadhouse’ blev bandet udvidet med Hannah Cameron (keyboard, perkussion, backing vokal), Chris Panousakis (guitar, perkussion, backing vokals) and Matt Dixon (pedal steel).

Fakta om koncerten:
Paper Kites (AUS)
Søndag 12. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 6. oktober kl. 10.00 via vega.dk, smashbangpow.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Paper Kites.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark