Gå til indhold
​Ufomammuts mørke buldrer mod uendeligheden på tyvende år

Pressemeddelelse -

​Ufomammuts mørke buldrer mod uendeligheden på tyvende år

VEGA præsenterer
Ufomammuts mørke buldrer mod uendeligheden på tyvende år 
Den 2. oktober indtager den italienske trio Lille VEGA for at fejre deres 20års jubilæum som bannerførere på doomscenen.

Det er i år 20 år siden, at trioen bag Ufomammut fandt sammen, og det fejrer det italienske band med en europæisk jubilæums-tour. De har gennem årene udviklet et univers, der tager udgangspunkt i doom metal, men også strækker sig gennem prog og psych rock. Deres lyd er karakteriset af lange sange, som centrerer sig om gentagende tunge riffs, dronede vokaler og synthlyde. Tilsammen bliver det mørke mix til en unik omgang psykedelisk sludge.

Bandets seneste udgivelse, 8, er det ottende i rækken fra italienerne. Titlen symboliserer uendelighed og kommer sig af måden albummet er opbygget på. De otte sange er en kontinuerlig flux af musik, der blev indspillet live uden overdubs pånær vokaler og synths. Bandet står som ét af de stærkeste, nutidige doombands, og deres verdensomspændte greb om scenen formår at brede sig med hver udgivelse.

Ufomammut har turneret store dele af verden og begejstret publikum og fans på festivaler som blandt andre Roadburn, Hellfest, leper Fest, Asymmetry, Stoned from the Underground osv. og har optrådt med navne som Neurosis, Down, Baroness, Red Fang, Fu Manchu m.fl.

Fakta om koncerten:
Ufomammut (IT)
Onsdag d. 2. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGA.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ufomammut.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark