Gå til indhold
Ulige Numre albumdebuterer og indtager scenen i Store VEGA

Pressemeddelelse -

Ulige Numre albumdebuterer og indtager scenen i Store VEGA

VEGA præsenterer
Ulige Numre albumdebuterer og indtager scenen i Store VEGA
Fra ”København” og VEGAs Udvalgte til ”Blå” og egen koncert i Store VEGA – det københavnske rockband Ulige Numre er klar med albumdebut, ny single og stor danmarksturné, hvor de gæster Store VEGA den 26. oktober.

Ulige Numre slog stort igennem med nummeret ”København” og var en af VEGAs Udvalgte i 2012. Nu er bandet tilbage og udsender til august deres længe ventede debutalbum Nu til dags. Herefter drager bandet på en turné, der bringer dem til scenen i Store VEGA lørdag den 26. oktober.

Nyt album til august
Den dansksprogede rockkvartet er nu klar med fuldlængde-debuten, der har fået titlen Nu til dags, og som er indspillet i Sverige. Første single fra albummet er nummeret ”Blå”, som viser en mere rocket side af Ulige Numre og læner sig musikalsk op ad store skandinaviske navne som Kent, Nikolaj Nørlund og Håkan Hellström. Se videoen til ”Blå” HER.

Talentpris og årets sang
Kvartetten består af Carl Emil Petersen, Nick Lee, Teis Søgaard og Jacob Ulstrup, der sammen brød igennem for to år siden med ”København” og ”Navn i sne”. Begge numre er fra bandets selvbetitlede debut-ep, der sikrede Ulige Numre mange fans over hele landet og stor ros fra anmelderne. Senere vandt drengene desuden P3 Guld Talentprisen og en Steppeulv for Årets Sang med ”København”.

Poetiske og hæsblæsende koncerter
Tidligere har Ulige Numre stået på scenen både i Ideal Bar, i Lille VEGA som en del af VEGAs Udvalgte 2012 og som support for Mikael Simpson & Sølvstorm i Store VEGA. Nu står Ulige Numre endelig på scenen i Store VEGA som hovednavn.

At dømme ud fra bandets koncert sidste år på Roskilde Festival, er der også noget at glæde sig til i VEGA. Roskilde-koncerten fik fem stjerner i Soundvenue, der kaldte det ”en fantastisk velspillet og charmerende koncert, der fik publikumshjerterne til at hamre i takt til kvartettens ungdomskåde, dansksprogede guitarrock og sommerforelskelserne til at stå i lys lue.”

På den kommende turné spiller Ulige Numre med en udvidet besætning, hvor bandet består af syv mand i alt. De lover en række dynamiske og følsomme, poetiske og hæsblæsende rockkoncerter – også i Store VEGA den 26. oktober.

Fakta om koncerten
Ulige Numre (DK)
Lørdag den 26. oktober 2013 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 180 kr. + gebyr
Billetter købes via VEGAs hjemmeside, Billetnet.dk samt på posthuset.
Læs mere og køb billet til koncerten med Ulige Numre.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Ulige Numre pressebillede. Fotograf: Simon Birk
    Ulige Numre pressebillede. Fotograf: Simon Birk
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2326 x 1550, 287 KB
    Download
  • Ulige Numre albumdebuterer og indtager scenen i Store VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .doc
    Download

Relateret materiale

  • Ulige Numre starter turné med en videohilsen

    Ulige Numre starter turné med en videohilsen

    Ulige Numres omfattende Danmarks-turné slutter i København i Store VEGA den 26. oktober. Som optakt til koncerten har bandet lavet en videohilsen, hvor de fortæller, hvorfor de især glæder sig til at spille i VEGA.

  • DR3 sender ny dokumentar om Ulige Numre

    DR3 sender ny dokumentar om Ulige Numre

    Den danske rock-kvartet, Ulige Numre, er blevet fulgt tæt af DRs kamerahold i en længere periode under indspilningerne og frem til releasen af albummet Nu Til Dags. På mandag kan du se ...