Gå til indhold
Oplev postpunkerne i USERS i eksplosiv musikalsk aktivisme i Lille VEGA den 12. december.
Pressebillede: USERS

Pressemeddelelse -

USERS brager gennem VEGA i energisk hyldest til arbejderklassen

VEGA præsenterer

USERS brager gennem VEGA i energisk hyldest til arbejderklassen
Den antikapitalistiske postpunk-kvartet USERS udgiver deres debutalbum den 1. maj og annoncerer samtidig deres hidtil største danske headliner den 12. december i Lille VEGA.

“USERS er den knytnæve, dansk postpunk har trængt til.”

Sådan lød det fra Soundvenues anmelder, da den antikapitalistiske kvartet USERS rystede jorden under Spot Festival i 2024 med deres energiske og systemkritiske postpunk.

For det antikapitalistiske punkband leverer eksplosive liveshows, der tvinger publikum på fødderne i dansable, rå og knitrende punkhymner.

Den 12. december indtager USERS Lille VEGA, hvor de forener aktivisme og musik i et udbrud af frustration og sammenhold, og bygger bro mellem klassiske punktraditioner og aktuelle politiske problemstillinger.

Med bandets debutalbum Welcome to Civilization, der udkommer på arbejdernes internationale kampdag 2026, læner USERS sig endnu længere ind i deres politiske bane, og dedikerer albummet til arbejderklassen.

Med deres to singler - “Pigs on Horses” og “Gentrification” – der teaser det nye album, ligger bandet op til et systemkritisk album, der berører temaer, vi kender fra klassisk punktradition.

Kvartetten fandt sammen i 2023 i mødet mellem indignation og kreativ musikalsk passion med et blik fast rettet mod verdens brændpunkter.

Og selvom de startede deres karriere i den danske undergrund, har de siden da lagt sig i spidsen af dansk postpunk med deres kompromisløse politiske modstand. Godt hjulpet på vej af singlen ”WHY CAN’T IT FCKING CHANGE” (2024), der løftede kvartetten fra undergrunden til overfladen.

Fakta om koncerten:
USERS (DK)
Lørdag den 12. december kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 190 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent