Gå til indhold
Dreamers’ Circus
Dreamers’ Circus

Pressemeddelelse -

VEGA duver og danser til Dreamers’ Circus’ folkefest

VEGA præsenterer
VEGA duver og danser til Dreamers’ Circus’ folkefest
Søndag den 17. september fylder folkemusikken og dens dansetrin Lille VEGA, når Nordisk Dans og Dreamers’ Circus slår cirkel om din weekend.

Dreamers’ Circus har gjort det til deres særkende at dyrke opfindsomheden i den nordiske folkemusik. Denne aften i VEGA kan du nyde Dreamers’ Circus og derefter danse natten væk sammen med folkene bag Nordisk Dans.

Trioens lyd er baseret på virtuose og brændende musikalske evner på tværs af en række instrumenter herunder violin, harmonika, klaver og cittern.

De trækker på deres solide baggrunde i traditionel folkemusik og roots til at præsentere en genre-udvidende sammensmeltning af folkemusikkens følsomhed, jazzens improvisation og den klassiske musiks kompleksitet. Det kommer også til udtryk gennem en åbenhed overfor indflydelser fra populær musik.

Bandet består af pianist og harmonikaspiller Nikolaj Busk, violinist Rune Tonsgaard Sørensen og svenskfødte Ale Carr, hvis rytmiske citternspil understøtter bandets generelle lyd. En koncert med Dreamers’ Circus er din chance til at fange et band, hvis optræden afspejler de elementer, der antydes af navnet – magi, leg, akrobatisk kreativitet, sjov, færdigheder og fantasi.

Nordisk Dans
Når koncerten er slut, overtager Nordisk Dans Lille VEGA. Nordisk Dans kan bedst beskrives som et koncept, for entusiaster indenfor traditionel dans og musik. Den nordiske folkedans bobler og koger nemlig over hele landet.

I de store byer er unge mennesker begyndt at danse sammen til månedlige danseaftener under navnet Nordisk Dans. Denne aften får publikum en lille smagsprøve på fænomenet, for her vil nogle af de faste musikere i Nordisk Dans København spille op til et vaskeægte folkedansebal.

Det bliver sjovt, hedt og vellydende, og alle kan være med, uanset om man har prøvet at danse folkedans før.
Musikere: Julian Svejgaard, Sofie Bollen og Mads Kjøller Henningsen

Fakta om koncerten:
Dreamers’ Circus (DK/SE) + Nordisk Dans (DK)
Søndag 17. september kl. 19.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Dreamers' Circus og Nordisk Dans.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark