Gå til indhold
​VEGA Klub inviterer til verdensfest med visuals og stærkt liveact i samarbejde med pladsselskabet THIS

Pressemeddelelse -

​VEGA Klub inviterer til verdensfest med visuals og stærkt liveact i samarbejde med pladsselskabet THIS

VEGA Klub præsenterer
VEGA Klub inviterer til verdensfest med visuals og stærkt liveact i samarbejde med pladsselskabet THIS
På fredag overtager Jazz Club Nice Ideal Bar med world music i højtalerne og et par upcoming urban acts. På programmet er duoen SuPerPendeJoS og TobyOne ledsaget af visuals produceret af Simon Whoo. Lørdag aften rykker pladeselskabet THIS ind med et svedigt line-up af forskellige dj’s og to liveacts. Mik Thybo og Young Tiger sætter gang i dansegulvet, og festen forsætter med Tobias Sødring bag dj-pulten.

Fredag - Feel Alive
Fredag aften kan du glæde dig til en fest fra hele verden. VEGA Klub præsenterer i samarbejde med Jazz Club Nice en omgang forrygende world music og urban liveacts med duoen SuPerPendeJoS og TobyOne. Senere byder aftenen på en svedig dj-performance i form af Al Lindrum.

TobyOne:
Hans alsidighed og festmorale har ført ham rundt i hele verden. TobuOne er en fest-dj af den helt klassiske slags med mash ups og unikke remix teknikker. Hør hans musik og gør klar til en danseaften i VEGA Klub.

Visuals by: Simon Whoo / Art by: Alexandra Emborg

Lørdag - This Night
Lørdag kan du opleve et stærkt line-up af forskellige dj’s, når det københavnske pladeselskab THIS omdanner Ideal Bar til en kæmpe fest. Aftenen starter med to liveacts: Mik Thybo og Young Tiger, som sætter gang i publikum og dansegulvet. Når livemusikken stopper, kan du opleve Tobias Sødring, som til daglig er guitarist i Eclectic Moniker. Han vil stå bag dj-pulten hele natten og fortsætte festen.

Mik Thybo:
Den 25. august udsendte sanger, sangskriver og producer Mik Thybo sangen "Rosie". Mik Thybos stemme flyder med stor autoritet oven på voluminøse arrangementer, og man fornemmer en klar musikalsk sult.

Sangeren er opvokset i Valby og kommer fra et musikalsk hjem. Begge hans forældre er musikere, og han var altid med, når de var ude at spille. Derhjemme stod den på alt fra klassisk musik til ny pop. I en meget ung alder fik han sin første elguitar, og derfra var der ikke nogen vej tilbage - det var musikken, han skulle leve af.

Young Tiger:
De musikalske rødder går dybt, men med lyden af fremtiden. Tekstuniverset er sårbart, poetisk og varieret, men også stærkt, vedkommende og personligt. Musikken er sart, filmisk, elektronisk, men har også gode hooklines og opfindsomme, pulserende beats.

Young Tiger er et projekt, der har været længe undervejs, men hvor det underliggende mantra aldrig har været "at spille den op", når som helst, hvor som helst. De ambitiøse æstetikere har ventet med at breake, til de var klar. Helt klar til at give deres bud på, hvor moderne kvalitets-pop er på vej hen.

Fakta om weekenden i VEGA Klub:


VEGA Klub: Feel Alive
Fredag den 13. november 2015 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
50 kr entré
Læs mere om arrangementet

VEGA Klub: This Night
Lørdag den 14. november 2015 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
40 kr entré
Læs mere om arrangementet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede - Mik Thybo
    Pressebillede - Mik Thybo
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 1,6 MB
    Download
  • Pressebillede - VEGA Klub
    Pressebillede - VEGA Klub
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 240 KB
    Download
  • ​VEGA Klub inviterer til verdensfest med visuals og stærkt liveact i samarbejde med pladsselskabet THIS
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download