Gå til indhold
​VEGA Klub sørger for fest både torsdag, fredag og lørdag med rock, Vesterbro-dj's og elektronisk folkedans

Pressemeddelelse -

​VEGA Klub sørger for fest både torsdag, fredag og lørdag med rock, Vesterbro-dj's og elektronisk folkedans

VEGA Klub præsenterer
VEGA Klub sørger for fest både torsdag, fredag og lørdag med rock, Vesterbro-dj's og elektronisk folkedans Torsdag sørger Dj Antony Charles for en rocket Daughter-efterfest, fredag sørger et crew af lokale Vesterbro-dj's for festen og lørdag inviterer Jazz Club Nice til elektronisk folkedans i VEGA Klub.

Torsdag – KLUB DISORDER
Efter den udsolgte koncert med engelske Daughter, åbner VEGA Klub dørene til en gedigen torsdagsfest med det nye, rock-orienterede, klubkoncept Disorder. Denne aften vil Dj Antony Charles sørge for, at du kan fortsætte rockfesten i Ideal Bar. Så kom og fejr, at det er lille fredag.

Fredag – Klub LOCAL
Fredag præsenterer VEGA Klub igen et nyt koncept: Klub LOCAL. Til disse aftener finder du lokale dj's bag pulten, som bor i nærområdet. Et dogme for klubben er bl.a., at det ikke må tage længere tid end en gennemspilning af Peter Bellis ”Istedgade” at smutte hjem og hente flere plader.

Første udgaves lineup er: Dj Graded, Benjah og Pato Siebenhaar.

Ataf Khawaja er aftenens vært og holder styr på løjerne.

LørdagJazz Club Nice #2
Det kreative bureau Jazz Club Nice er for anden gang tilbage i Ideal Bar, hvor tre dj's akkompagneret af fede visuals udfordrer vores opfattelse af den danske nationaldans, når de byder op til elektronisk folkedans. Dj Timboletti har lavet dette opvarmningsmix, så du kan komme i stemning til på lørdag. Derudover sørger Al Lindrum og Mäuse Gerät for at save dansegulvet over med fede beats. Jazz Club Nices egen Simon Who pakker hele aftenen ind i lækre visuals. 

Fakta om ugen i VEGA Klub:
VEGA Klub: DISORDER – Daughter-efterfest / Torsdag den 4. februar 2016 - kl. 22.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Fri entré
Læs mere om arrangementet HER.

VEGA Klub: LOCAL / Fredag den 5. februar 2016 - kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Entré: 30 kr.
Læs mere om arrangementet HER.

VEGA Klub: Jazz Club Nice #2 / Lørdag den 6. februar 2016 - kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Entré: 50 kr.
Læs mere om arrangementet HER.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • VEGA Klub
    VEGA Klub
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 3,64 MB
    Download
  • ​VEGA Klub sørger for fest både torsdag, fredag og lørdag med rock, Vesterbro-dj's og elektronisk folkedans
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download