Gå til indhold
​VEGAxRødder: Social Dining - 2016-version af fællesspisning i det tidligere Folkets Hus

Pressemeddelelse -

​VEGAxRødder: Social Dining - 2016-version af fællesspisning i det tidligere Folkets Hus

VEGA præsenterer
VEGAxRødder: Social Dining - 2016-version af fællesspisning i det tidligere Folkets Hus
Lørdag den 1. oktober åbner vi dørene for en enestående kulinarisk oplevelse i samarbejde med pop-up kokkene fra Rødder. Heldige gæster får ved langborde i bedste Folkets Hus-stil mulighed for at se VEGA i et helt nyt skær, når musik, mad og historie mødes i magiske omgivelser.

I anledningen af vores 20-års jubilæum vil vi for første gang i VEGAs historie åbne dørene op som spisested. Det eksklusive event vil bestå af mad fra pop-up konceptet, Rødder, og musik af højeste kvalitet med et historisk vingesus.

Siden Vilhelm Lauritzen tegnede Folkets Hus i 1956, har hver en krog været dedikeret til fællesskab, kunst og kultur. Mødet omkring måltidet var ofte i centrum, når arrangementer og folkemøder blev afholdt i husets smukke sale. Man sad ved langborde og kom hinanden ved, og nye venskaber og gode historier blev skabt i unikke omgivelser.

”Vi har længe været inspireret af de gamle fotos, vi har fundet fra halvtredserne og tresserne, hvor husets brugere sad bænket ved langborde i deres stiveste puds og nød et godt måltid sammen. Husets sale er nærved perfekte til dette møde, og social dining giver særlig god mening netop vores hus. Sammen med de dygtige folk fra Rødder giver vi for en enkelt aften et bud på en 2016-version af kulinarisk fællesspisning under Vilhelm Lauritzens smukke lyskroner i VEGAs Lounge,” siger kommunikationschef, Ditte Sig Kramer.

Ambitiøst og bæredygtigt pop-up projekt
Folkene bag succeskonceptet, Rødder, vil komponere en udsøgt menu lavet på økologiske råvarer specielt til denne aften. Med det anmelderroste pop-up koncept udfordrer de to kokke og venner, Esben Grundtvig og Solfinn Danielsen, rammerne for gastronomiske events.

Deres erklærede mål er at samle mennesker gennem sociale spiseoplevelser og skabe kulinariske oplevelser af højeste kvalitet. Smag, bæredygtighed og biodynamik er kerneværdierne i deres events.

“VEGA bliver ved med at være et folkets samlingssted. Det huser en fantastisk blanding af mangfoldighed og skævhed og har nogle af Københavns flotteste lokaler. Derfor er det med stolthed, at vi i Rødder skal lave mad til det festglade folk, når VEGAs jubilæumsfest går af stablen,” fortæller Esben Grundtvig fra Rødder.

Helaftensoplevelse med jubilæumskoncert
Efter VEGAxRødder har man mulighed for at blive ført direkte ind i Store VEGA, hvor den dansk/canadiske R&B-succes, Rhye, optræder med det islandske ensemble, amiina, og DR PigeKoret. Ønsker man at deltage hele aftenen, er der billetter tilgængelige til begge arrangementer.

Aftenens menu vil bestå af 5 retter og kvalitetsvin ad libitum.

Menu inkl. velkomstdrink og vin: 895 kr. + gebyr

Fakta om aftenen:
VEGAxRødder: Social Dining
Lørdag den 1. oktober 2016 kl. 18.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris for Social Dining: 895 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om VEGAxRødder og køb billet her

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • ​VEGAxRødder: Social Dining - 2016-version af fællesspisning i det tidligere Folkets Hus
    ​VEGAxRødder: Social Dining - 2016-version af fællesspisning i det tidligere Folkets Hus
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3329 x 2552, 4,59 MB
    Download
  • ​VEGAxRødder: Social Dining - 2016-version af fællesspisning i det tidligere Folkets Hus
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download