Gå til indhold
Weekenden i VEGA Klub: Skru op for varmen med sanseeksperimenter og 80’er-nostalgi

Pressemeddelelse -

Weekenden i VEGA Klub: Skru op for varmen med sanseeksperimenter og 80’er-nostalgi

VEGA præsenterer
Weekenden i VEGA Klub: Skru op for varmen med sanseeksperimenter og 80’er-nostalgi
Slip de kreative tøjler til weekendens ekstravagante klubfester i Ideal Bar. Fredag kan du udfordre dine sanser med vaskeægte WTF-øjeblikker. Lørdag forvrænger Swing Baby Agency 80’ernes Miami Beach til den vildeste nostalgifest.

Fredag - Sense CPH presents: Sensory Room
Kom med på en ekstraordinær sanseopdagelse, når VEGA Klub og Sense CPH byder på en ekstravagant klubaften i æstetikkens tegn. Sensory Room vil i aftenens anledning give dig et indblik i mødet mellem det sanselige, det musikalske og alt det midt imellem.

Sensory Room er en fusion af visual extravanganza, transcenderende udsmykning og WTF-øjeblikke i ordets bedste forstand!

De veloplagte dj’s vil levere stampende house og techno, som får dansegulvet til at brænde.

Line up:
Eliott Litrowski
Den unge franskmand er en talentfuld dj, der trods sin unge alder allerede har spillet på prominente klubber i London, Berlin and Paris.

David Havstein
Som vinyl-enthusiast og erfaren techno/house-dj ved David Havstein, hvordan man sætter gang i et dansegulv.

Harrison Heat
En house-freak med et silkeblødt house-udvalg.

Fakta om aftenen:
Fredag den 27. maj 2016 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
Fri entré
Læs mere om arrangementet her

Lørdag – Swing Baby Agency: Vice City
Denne aften præsenterer VEGA Klub i samarbejde med Swing Baby Agency et lækkert line-up med både nye og gamle ansigter på den københavnske dj-scene. Ideal Bars cocktails vil smage ekstra smooth, når vi byder på lyden af gamle 80’er-klassikere med dæmpet belysning.

Til aftenens klubarrangement vil Vice City forvrænge 80’ernes Miami Beach og drage inspiration fra GTA-klassikeren med det ultimative Testarossa-cruising soundtrack.

Glæd dig til sprød urban, boogie, funk og house.

Fakta om aftenen:
Swing Baby Agency: Vice City
Lørdag den 28. maj 2016 kl. 22.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
Fri entré
Læs mere om arrangementet her

Weekendens tilbud i baren: 4 x Tuborg for 100 kr.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Weekenden i VEGA Klub: Skru op for varmen med sanseeksperimenter og 80’er-nostalgi
    Weekenden i VEGA Klub: Skru op for varmen med sanseeksperimenter og 80’er-nostalgi
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 777 KB
    Download
  • Weekenden i VEGA Klub: Skru op for varmen med sanseeksperimenter og 80’er-nostalgi
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download