Gå til indhold
Fra gravemaskine til graveske

Pressemeddelelse -

Fra gravemaskine til graveske

Lørdag fremviser Museet Sønderskov de arkæologiske jernalderudgravninger på Norgesvej i Vejen, som er fundet i forbindelse med Solars lagerudvidelse.

Siden maj har Museet Sønderskovs arkæologer udgravet et ca. 2,5 hektar stort areal på Norgesvej bag virksomheden Solar. Arkæologerne har fundet tusindvis af stolpehuller fra hegn og huse til en jernalderbebyggelse. Faktisk så meget, at de efterhånden har udgravet en større del af en landsby fra ældre romersk jernalder (1-150 e.Kr.). Årsagen til udgravningen er, at Solar udvider deres lager med 11.000 kvadratmeter.

- Vi mærker en stor interesse for udgravningerne. Samtidig synes vi også, at et så stort fund kræver en fremvisning, lyder det begejstret fra Lars Grundvad, der er museumsinspektør på Museet Sønderskov.

Derfor inviteres alle interesserede til åbent hus lørdag den 21. august 2021 kl. 10.00 – 13.00 på Norgesvej i Vejen. Kl. 10.30 og 12.30 vil det være muligt at få en rundvisning af nogle af de arkæologer fra Museet Sønderskov, der har været på opgaven. Rundvisningerne starter ved de grønne skurvogne ved feltet. Man er dog også velkommen til at besøge udgravningen og de fundne genstande uden for rundvisningerne i løbet af åbningstiden på dagen.

Solar Danmark A/S stiller en formidlingspavillon op, hvor de vil præsentere deres part i fremtidens Vejen Vestermark, og man vil samtidig kunne se maskinerne fra Entreprenør Hans Frisesdahl A/S, der har stået for udgravningerne.

- Vi havde ikke forestillet os, at vores nye, moderne bygninger skulle bygges på et flere tusind års gammelt fundament som dette, fortæller Bent Hauge Frisk, der er manager for Warehouse Operations hos Solar. 

- Det har været en spændende proces at følge, og de lokale og andre interesserede skal selvfølgelig have mulighed for at opleve denne del af fortiden og historien, siger han.

Tag cyklen

Arrangøren opfordrer til, at Vejens borgere lader bilen stå derhjemme og tager cyklen, da der kun er mulighed for at parkere på Norgesvej. Derudover er det en god idé at tage noget praktisk tøj på, da pladsen kan være lidt smadret.

Billedtekst 1: 

Arkæolog Anne Mette Jørgensen fra Museet Sønderskov har været dagligleder på de mange udgravninger.

Billedtekst 2: 

På det grønne areal mellem Norgesvej og Solar er der gjort unikke, arkæologiske fund fra jernalderen

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Lars Grundvad

Museumsinspektør Museum Sønderskov 2247 3276

Bent Hauge Frisk

Manager Warehouse Operations, Solar Danmark 2969 8001

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark