Press release -
Mindre Madspil og Gode Tilbud Vinder Publikums Hjerter
Danmark skal både mindske de 300.000 tons mad vi spilder hvert år, samtidig skal forbrugerne gavnes. Det er målet for grundlæggeren af Butiksiden.dk, den 24-årige SDU studerende Christian Olesen, der efter live præsentationer vandt Venture Cups People’s Choice Award og blev 50.000 danske kroner rigere.
Finalen foregik på Odense Rådhus. Alle 5 kategorivindere var oppe og præsentere deres ideer foran mere end 200 tilskuere., men det var Butiksiden.dk der fik overbevist flest mennesker i publikum om at SMS stemme på dem.
”Det gik jo overraskende godt for an publikum. Jeg slappede meget mere af end ved min præsentation foran dommerne. Når jeg fik lov til at snakke om hvad der er at jeg kan og hvad Butiksiden.dk gør, så gik det meget bedre. Jeg er jo også bare forbruger. Men efter at have deltaget i Venture Cup konkurrencer i tre år så føles det lidt som at finde den hellige gral at vinde her. Jeg er helt saglig. Det var det bedste der kunne ske i dag.” fortæller Christian og tilføjer, at han tager vennerne og kæresten med ud af spise og fejre det.
Præmien blev overrakt af Jacob Schmidt, Universitetsdirektør på Syddanske Universitet.
Adam Tønsberg, administrerende direktør i Venture Cup, fortæller om konkurrencen:
”Vi har årligt oplevet over 20% ubrudt vækst i tilstrømningen af nye dygtige deltagere og det gør Venture Cup til den største nationale konkurrence for iværksættere fra Danmarks universiteter.
Med nu over 1100 tilmeldte deltagere i Venture Cup Idea Competition 2013, er der store forventninger til de vindende teams, som vi glæder os til at følge fremover!
Vi takker alle vores mange deltagere, finalister, vindere, professionelle jury medlemmer, samarbejdspartnere og sponsorer for at støtte op om det danske iværksættermiljø.”
Om Syddanske Universitet – Peoples Choice Award Sponsor
Som universitet i et geografisk område, hvor der aldrig har været ret mange højteknologiske virksomheder, har SDU altid været bevidste om at klæde deres studerende på, så de kan være med til både at skabe nye og udvikle allerede eksisterende virksomheder.
Markant flere unge skal tage en længere videregående uddannelse. Det er politikernes vision, som tager udgangspunkt i, at Danmark skal leve af viden. Forstået på den måde at Danmark skal være et land, hvor innovative løsninger kan omsætte samfundets udfordringer til vækst og beskæftigelse.
SDU er det danske universitet, som har mest iværksætter-relateret undervisning. Og selv om mange måske tænker på tekniske og samfundsvidenskabelige fag, når snakken falder på innovation og iværksætteri, så er det samtlige studerende på SDU, der får undervisning i det innovative område.
At universitetet
allerede har været med til at så frø, som er blevet til forskerspirer i mange
studerende, kan også ses ved, at SDU i år har flere deltagere end nogensinde med
i Venture Cup.
Viden og innovation er nøglen til at fremme væksten i vores samfund og højne
den produktivitet, som er faldet under den økonomiske krise. Og det er vores
ambition, at vi med universitetets mange tiltag kan bidrage til det.
Derfor sponsorerer Syddanske Universitet Venture Cup Idea Competition Peoples Choice Award prisen med 25.000 kr.
Læs mere på http://www.sdu.dk/
Om Venture Cup Booster Pack
Til finalen blev der løftet sløret for store nye initiativer i Venture Cup. Adam Tønsberg, CEO, fortæller:
”For 13 år siden, da Venture Cup blev startet af McKinsey, var der få hold og store præmier. Når vi som i dag er oppe på over 1.100 deltagende, så er der rigtigt mange gode hold, som vores ressourcer ikke rækker til. Derfor har vi udviklet "Venture Cup Booster Pack". Venture Cup Booster Pack er en række produkter og services som er essentielle i de fleste startup's første leveår.
Til vores Startup Competition i midt Juni 2013, vil vi uddele denne Booster Pack's til 25 specielt udvalgte hold. Med hjælp fra sponsorerne i Venture Cup Booster Pack, der samlet pt. donerer mere end 5 mil. kr. i services til Venture Cup Booster Pack, har vi sammen nu mulighed for at hjælpe de 25 hold, med de mest vækstorienterede forretningsplaner, til at virkeliggøre drømmen og sætte de ideer i gang, som holder Danmark på landkortet som innovativt fremgangsland.
Hver dag arbejder vi hårdt for at Danmark via iværksætteri kan blive ved med at vokse og forny sig, at vore teknologier bliver bedre, mere effektive og grønnere - og at vores sociale arbejde kan vokse ud over vores grænser.”
Du kan læse mere om Venture Cup Booster Pack og sponsorerne på http://www.venturecup.dk/booster.
Om Venture Cup Idea Competition
Venture Cup Idea Competition er universiteternes egen iværksætterkonkurrence, hvor studerende og forskere har mulighed for at styrke deres idé og udvikle den til en investeringsklar forretningsplan. Konkurrencen bliver organiseret i samarbejde med syv af Danmarks Universiteter (AU, AAU, CBS, DTU, KU, RUC og SDU). Finalen afholdes i starten af 2013 med 4 konkurrerende hold i hver af de fem kategorier: Cleantech & Environment, Life Science & Medtech, Mobile & Web, People & Society og Product & Technology. Førstepræmien i hver kategori er 25.000kr, og der er mulighed for at vinde Peoples Choice præmien på ekstra 25.000kr. til selve finalen.
Venture Cup drives for universitetsmidler og med støtte fra private sponsorer (Grundfos, Novo, Awapatent og Ernst & Young) samt offentlige midler (bl.a. Fonden for Entreprenørskab og Erhvervs- og Byggestyrelsen). Over 200 investorer, serieiværksættere og erhvervsfolk bruger frivilligt deres tid på at være jurymedlemmer eller advisors for de deltagende hold i Venture Cup, og hvert år modtager et par håndfulde projekter betydelige investeringer efter deltagelse i konkurrencen. Gennem de sidste 10 år er næsten 200 videns- og vækstvirksomheder startet efter at have deltaget i Venture Cup.
For mere information: http://www.venturecup.dk/idea-competition/
Kontakt
Sine Morris
Presseansvarlig
Tlf. 60150182
E-mail: sm@venturecup.dk
Topics
- Business enterprise
Categories
- venture cup
- syddansk universitet
- sdu
- odense
- idea competition
Venture Cup is a non-profit organization constantly striving to help and inspire young entrepreneurs through access to advisors, workshops, networks and competitions. For the past 12 years we have facilitated the creation and growth of more than a 190 startups and continue to do so every day.
Venture Cup | www.venturecup.dk | Tel +45 3815 3377 | info@venturecup.dk