Nyhed -
Årets plakat: Ni vilde, danske dyr, som vi kæmper for igen bliver en del af den danske natur.
Årets plakat af Carl Christian Tofte: Ni vilde, danske dyr, som vi kæmper for igen bliver en del af den danske natur.
Plakaten måler 500 x 700 mm og passer til en standardramme. Plakaten er trykt på FSC-certificeret papir.
Verdens Skove kæmper for et vildere Danmark, der er rigt på en mangfoldighed af dyr og planter. Derfor vil vi genskabe intakte økosystemer med rovdyr, store græssere og ådselædere, så vi igen kan få en vild og frodig natur. Det vil ikke bare give en natur med en større biodiversitet, men også en natur, som det er mere spændende og givende for os mennesker at besøge.
For at inspirere til at skabe en vild dansk natur, har vi udgivet en plakat med ni store, karismatiske dyr, som tidligere har været en del af dansk natur og som bør blive det igen. Det er dyr, som hver især opfylder en nøglefunktion i økosystemet. Så hvis disse dyr kom igen, ville de bidrage til, at vi igen kunne få en natur med intakte økosystemer, som er rig på dyr og planter.
Plakaten med de vilde dyr, der støtter vores arbejde med at skabe mere vild dansk natur.
Gåsegrib, Gyps fulvus: En prægtig fugl, der kan have et vingefang på helt op til 270 cm. Gribbene er naturens egne skraldemænd, der sørger for, at ådsler bliver ædt og omsat i naturens kredsløb. Den har før været gæst i Danmark, men eftersom den udelukkende lever af ådsler, er her indtil videre nok for lidt at spise for den. Om den ville kunne leve her permanent er til diskussion. Nogle mener, at den vil mangle højtliggende ynglesteder. Andre påpeger, at man sagde det samme om kongeørnen, som er kommet tilbage og er blevet en ynglefugl. Hvis vi tør slippe naturen fri igen, kan vi få svaret.
Europæisk bison, Bison bonasus: Hvis mennesker, husdyr eller maskiner ikke greb ind, så ville de danske skove vokse helt til og levesteder for dyr og planter ville blive kvalt.
For at bevare og forbedre levesteder er det derfor vigtigt, at der hele tiden er en dynamik i naturen, som sørger for de naturlige processer, der omsætter næring med videre. Dynamikken blev før vores tid skabt naturligt af store dyr som europæisk bison, inden den forsvandt i begyndelsen af middelalderen. Bisonen kan igen genskabe dynamikken. Den er Europas tungeste landdyr med en vægt på op imod et ton. De er allerede sluppet løs på Bornholm - lad også resten af Danmark få glæde af dem.
Bæver, Castor fiber: En økologisk entreprenør, som kan forandre et helt landskab. I løbet af få år kan bæverne forandre små grøfter og bække til sumpe og småsøer. Derved kan bæveren skabe en mere varieret natur med levesteder for flere arter end før. Bæveren forsvandt allerede fra Danmark i oldtiden, men med en ny vild natur med plads til søer, sumpe og vandløb og en naturlig omsætning af vand, kan der blive plads til bæveren igen.
Vildhest, Equus ferus przewalskii: Hvis der ikke er nogen dyr til at afgræsse, så gror naturen til i urter og dominerende græsarter. Men dem kan vildheste faktisk holde nede og derved kan de sørge for, at naturen forbliver lysåben til gavn for andre arter. Vildhesten har været uddød i naturen, men er nu heldigvis på vej tilbage gennem en målrettet indsats for genudsætning i naturparker.
Urokse, Bos primigenius: Uroksen har været en nøgleart, som græssede i skoven året rundt og derved sikrede, at skoven var varieret og lysåben. Den er desværre uddød - den sidste vildtlevende urokse blev dræbt i Polen i 1627. Men med lidt snilde er der fremavlet en erstatning i form af Taurus-kvæg, som den danske natur igen kan få gavn af.
Vildsvin, Sus scrofa: Vildsvinet er en slags naturlig plov. De er først blevet udryddet i Danmark i nyere tid, men vildsvinet har tidligere været en nøgleart i den danske natur. Ikke mindst fordi flere arter er mere eller mindre afhængige af større dyr, der roder i jorden, når de leder efter føde. Derfor er vildsvin med til at fremme blomster, urter og træarter som egetræet, hvis agern spirer bedst, når det trykkes ned i jorden. Derudover er vildsvinene, ved at rode op i jordbunden, med til at fremme en såkaldt naturlig foryngelse af skovene, hvor skovene let kan gro uden menneskelig tilplantning. Det mindsker behovet for jordbearbejdning i skoven.
Ulv, Canis lupus: Skal vi have de store planteædere tillbage i naturen, så er det også vigtigt at vi har top-rovdyr til at holde balance i naturen. Et naturligt hjemhørende rovdyr er ulven, som glædeligvis er dukket op igen i dansk natur. Den kan ikke dræbe en fuldvoksen okse, men ved at spise svækkede og udsultede planteædere vil den være med til at skabe balance og slippe det naturlige kredsløb fri.
Los, Lynx lynx: Den nordiske naturs største kattedyr. Den er et opportunistisk og meget fleksibelt rovdyr. Selvom den foretrækker rådyr, ville den kunne tage alskens andre dyr, som nu byder sig - det være sig ræv, hare eller egern. Den skal bruge et ret stort revir, og der ville nok kun være plads til ca. 30 han-losser i hele Jylland. Men så ville de jo også være spændende at forsøge at få øje på. Den europæiske los findes i resten af Skandinavien – hvorfor ikke her igen?
Elg, Alces alces: Elgen har været forsvundet fra Danmark siden stenalderen, men er nu sat ud i Lille Vildmose igen. Elge er virkeligt dårlige til at spise græs, så de gnaver helst blade af træerne. De kan spise helt op til 10 kilo kviste om dagen og det er nogle bjergsomme dyr, som er meget egnede til at pleje naturen i vanskeligt fremkommelige områder såsom moser. Elgen ville derfor være et meget nyttigt vildt dyr i de mere sumpede områder af Danmark.
Køb plakaten her
