Gå til indhold

Nyhed -

Hvem uddør næste gang?

Tusindvis af dyre- og plantearter i hele verden er truede, fordi de mangler plads til at leve. Mød her fire af de arter, der kan være de næste, der forsvinder.
Fotos: Wikimedia commons

 


Blåøjet sort lemur

Blåøjet sort lemur lever på Madagaskar som det eneste sted på Jorden. Desværre er den under ekstremt pres, fordi skovene på Madagaskar bliver fældet.


Javanæsehornet

Der er kun lidt over 50 javanæsehorn tilbage i verden. De lever i regnskoven, men på grund af tab af deres levesteder og århundreders brutal jagt på dem er de stort set uddøde.

Den gyldne frø

Den gyldne frø er uddød i det fri. Den levede i Panamas regnskove, men er forsvundet. Sandsynligvis som følge af en svamp fra en invasiv art, som mennesket har bragt til området.


Lille blå ara

Lille blå ara er så vidt vides uddød i den vilde natur, fordi dens levesteder i regnskoven er blevet fældet og forvandlet til landbrugsjord. Den findes i dag kun i fangendskab, som på billedet her.


Skovene er nøglen til at redde arterne

Nogle steder på Jorden lever der en særligt stor mangfoldighed af dyr og planter. Og ingen steder er naturen mere mangfoldig end i de tropiske skove. Her har livet udviklet sig i fantastisk rige økosystemer med utallige arter, der er afhængige af hinanden i et stort netværk af liv. Skovene er tilsammen hjem for over 80% af alle arter, der lever på land.

Det er derfor, Verdens Skove kæmper for at bevare lige præcis skovene. For lykkes det at bevare skovene med deres enestående rigdom af liv, så har vi taget et afgørende skridt for at bremse tabet af arter.

Desværre bliver skove fældet, brændt og ødelagt overalt på kloden. De fleste steder ryddes skovene især for at gøre plads til landbrug, veje, dæmninger eller andre ting, som vi mennesker hellere vil bruge pladsen til. Nogle steder bliver de fældet for at sælge træet som ulovligt tømmer.

Det betyder, at tusindvis af arter mister deres levesteder.

I Verdens Skove bekæmper vi skovrydning hele vejen rundt. Vi dokumenterer den ulovlige skovrydning, der foregår, så den kan meldes til myndighederne. Vi styrker de folk, der lever i skovene og gerne vil forsvare dem, og hjælper dem med at leve af skoven på en bæredygtig måde. Og vi arbejder for at ændre det store, ubæredygtige forbrug af ressourcer, der gør det til en god forretning at fælde skovene – og som også vi danskere bidrager til.


Ved at blive medlem af Verdens Skove, støtter du vores arbejde for at bevare skovene og alt, der lever i dem.

BEKÆMP TABET AF ARTER. MELD DIG IND VERDENS SKOVE.


Vil du gerne vide mere om, hvor vi arbejder? Så læs videre her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark