Gå til indhold
EU-parlamentet blåstempler vigtig lov mod afskovning med stort flertal

Pressemeddelelse -

EU-parlamentet blåstempler vigtig lov mod afskovning med stort flertal

I dag, den 19. april, stemte Europa-Parlamentet EU’s nye lov mod afskovning igennem. Det skete med et stort flertal (522 for og 44 imod). Forordningen, der er den første af sin slags, pålægger virksomhederne, at sikre, at deres produkter ikke har medført afskovning, før de kan importere eller eksportere dem til/fra det europæiske marked.

Loven mod afskovning kommer helt konkret til at kræve, at virksomheder, der importerer eller eksporterer soja, palmeolie, kaffe, kakao, tømmer, kvæg eller gummi, kan vise, hvor deres varer er produceret, og at de er produceret lovligt og uden at have forårsaget afskovning.

Verdens Skove glæder sig over, at denne lov nu er vedtaget og klar til at blive implementeret i løbet af sommeren, men opgaven med at stoppe rydning af skov og anden natur slutter ikke her.

“Selvom det her er en historisk dag for skovene i verden, så afhænger det ligesom med alle andre aftaler om hvordan den bliver implementeret. Det er alfa og omega, at medlemslandene tager det her alvorligt og faktisk lever op til loven.” forklarer Anne-Sofie Henningsen, rådgiver hos Verdens Skove, og fortsætter “Det er vigtigt at medlemslandene er ambitiøse og ikke kun opfylder lovens minimumskrav, men også lever op til lovens intentioner om at stoppe afskovning.”

Anne-Sofie Sadolin Henningsen understreger ligeledes at arbejdet ikke slutter her: “der ligger nu en stor opgave hos EU i at udvide loven til i fremtiden også at bekæmpe ødelæggelsen af andre økosystemer og inkluderer andre varer”

I Bruxelles forventer man også, at en lov mod afskovning vil få stor global symbolværdi. Den viser, at EU tager sit ansvar alvorligt for at stoppe afskovning forårsaget af europæisk efterspørgsel. Man håber, at loven vil give genklang globalt og inspirere andre lande til at implementere lignende lovgivning.

“Det er dog vigtigt, at oprindelige folk og lokalsamfund i producentlandene ikke ender med at stå med en enorm dokumentationsbyrde, de ikke kan løfte. Derfor skal EU sørge for at involvere producentlandene og arbejde for at sikre en fair implementering, hvor oprindelige folks rettigheder tilgodeses og småbønder hjælpes til at leve op til loven. ” Afslutter Anne-Sofie Sadolin Henningsen.

Verdens Skove vil fortsat følge arbejdet med loven mod afskovning både i Danmark, i EU og i de lande, hvor vi har projekter.

EU’s nye lov mod afskovning (baggrundsinformation):

  • EU, som den næststørste importør af produkter, der medfører afskovning efter Kina. Derfor er europæisk handel et vigtigt sted at starte for at bidrage til at stoppe den globale afskovning med stærke reguleringer og krav til rettidig omhu fra virksomhederne.
  • Loven mod afskovning dækker følgende varer: soja, palmeolie, kaffe, kakao, tømmer, kvæg og gummi.
  • Først og fremmest fokuserer loven udelukkende på skov, og selvom skovene er særligt under pres, kan et så koncentreret fokus resultere i, at ødelæggelserne bliver skubbet til andre vigtige naturområder.

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien og Uganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983.

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark