Gå til indhold
Vild skovnatur med store planteædende dyr, hvor der ikke foregår produktion har stor værdi for biodiversiteten. Foto af Jonas Schmidt Hansen.
Vild skovnatur med store planteædende dyr, hvor der ikke foregår produktion har stor værdi for biodiversiteten. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Pressemeddelelse -

Europæisk sejr til naturen

Ved frokosttid i dag stemte Europa-Parlamentet om en godkendelse af EU's naturgenopretningsforordningen. Afstemningen om loven, der skal sikre, at EU's hårdt pressede natur får det bedre, skulle bare have været en formalitet, men endte som en vaskeægte gyser. Heldigvis for naturen og for Europa sikrede et lille flertal, at loven nu kan træde i kraft.

Europas natur har det skidt. Det er blevet understreget igen og igen, senest i en undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur, der viste, at 80 procent af de europæiske naturtyper er i ringe stand. Det ses også tydeligt i Danmark, hvor havene er ødelagte og alle danske skovtyper er forarmede.

Naturgenopretningsforordningen skulle gerne hjælpe med at rette op på naturens dårlige tilstand. Forordningen sigter på at forpligte samtlige medlemslande på at skulle genoprette naturen til gavn for planter, dyr og i sidste ende os selv. Forordningen skal sikre, at alle medlemslande løfter deres del og vil i sidste ende hjælpe os med at leve op til den globale biodiversitetsaftale lavet i FN i 2022.

Men naturgenopretningsforordningen har været en gyser siden kommissionen præsenterede deres forslag i juni 2022. Utallige modforslag og benhårde forhandlinger har konstant truet forordningens fremtid. Selv her efter at forhandlingerne mellem EU's medlemsstater og folkevalgte var faldet på plads, blev der pludselig sået tvivl om, om den ville blive stemt igennem i dag.

Den konservative gruppe i Parlamentet meldte i går aftes ud, at de ikke længere ville stemme for forslaget. Dermed smed de en lov, der sådan set var færdigforhandlet op i luften.

Heldigvis for naturen og for Europa, var der stadig et smalt flertal, der stemte for naturen, og dermed er vejen banet for, at naturgenopretningsforordningen kan træde i kraft.

“Efter en virkelig uhyggelig proces, er det her virkelig en sejr for naturen. Naturgenopretningsforordningen er ikke perfekt, men den er helt nødvendig for, at vi sikrer en hjælpende hånd til vores nødstedte natur. Den vil udgøre en essentiel del af EU’s Biodiversitetsstrategi og vil være central i forhold til at leve op til det, vi som land har lovet i den globale biodiversitetsaftale fra Montreal, for slet ikke at tale om hvad der skal til for at redde biodiversiteten i Danmark” - siger Gry Bossen, teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove

Verdens Skove understreger vigtigheden af, at det nu er et fælles ansvar at passe på naturen. Det er en opgave, der går på tværs af landegrænser, og det er tydeligt, at EU's medlemslande ikke løfter opgaven uden en fælles aftale herom.

Hvad indeholder naturgenopretningsforordningen?

  • Naturgenopretningsforordningen er en del af EU’s biodiversitetssstrategi. Det er en forordning med bindende mål.
  • Overordnet mål om at genopretning af 20 % i 2030 og al natur der har behov i 2050.
  • Der skal laves nationale genopretningsplaner indenfor 2 år efter loven træder i kraft

Forløbet kort

  • Kommissionen præsenterer et udkast til en naturgenopretningsforordning i juni 2022 med et overordnet mål om at 20 procent af Europas natur skal genoprettes inden 2030
  • Efter intense og meget dramatiske forhandlinger lander Parlamentet og medlemsstaterne en foreløbig aftale i november 2023
  • Valg til Europaparlamentet den 9. juni betyder, at 2024 allerede fra begyndelsen er et valgår og især den konservative gruppe har tidligt udset sig naturen som syndebuk blandt andet som følge af landmændsdemonstrationer på tværs af Europa. Det på trods af, at det faktisk ikke er naturen som landmændene har et problem med. Men det er blevet en symbolsk valgsag for især de konservative.

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien og Uganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983.

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark