Gå til indhold
 Skovrydning i Argentina på grund af sojamarker. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth
Skovrydning i Argentina på grund af sojamarker. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

Pressemeddelelse -

​Ny rapport: Dansk kød rydder skove i Sydamerika

En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge. Lige nu bliver store områder med tropisk skov ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja, Sojaen bruges til foder til blandt andet danske slagtedyr.

Dansk Landbrugsindustri importerer soja, der er produceret i områder, hvor de tropiske skove er under pres. Det viser en ny rapport fra Verdens Skove. Rapporten viser, hvordan skovområder i Argentina bliver ryddet ulovligt for at give plads til dyrkningen af sojabønner, med store konsekvenser for den lokale natur og den lokale befolkning.

Gry Bossen, kampagnekoordinator i Verdens Skove, kalder det for en katastrofe: “Det er en katastrofal udvikling. Den ulovlige skovhugst tærer på værdifulde naturområder som indeholder uvurderlig biodiversitet og har stor betydning for det globale og lokale klima.”

Sojaproduktionen stiger kraftigt, fordi efterspørgslen på kød stiger. Sojaproduktionen beslaglægger enorme mængder landbrugsjord på verdensplan. Især i Argentina, Brasilien og Paraguay, hvor produktionen nu fylder over 56 mio. hektar i de tre lande. Det er et område større end Frankrig.

Verdens Skoves rapport beskriver sojaplantagernes konsekvenserne for naturen og for de lokale og oprindelige folk. “Sojaplantagerne bliver ofte anlagt som store monokulturer, altså ensformige marker med brug af en masse kemikalier og sprøjtemidler, uden hensyntagen til den lokale befolkning og dyrelivet,” fortæller Gry Bossen og fortsætter: “De lokale bliver fortrængt fra deres jord og jagtmarker.. Andre gange bliver deres hjem oversprøjtet med glyfosat fra de flyvere, der sprøjter markerne. Det er enormt giftigt og har store konsekvenser for deres helbred.” Læs hele rapporten her: Den danske sojaimports mørke skygge.

I 2016 importerede danske virksomheder som DLG og Danish Agro 1,6 mio. tons soja. Det er 0,7% af den globale sojaproduktion. Den dansk importerede soja kommer primært fra Argentina, Tyskland og Paraguay. Tyskland producerer ikke selv soja i så store mængder, men importerer isærfra Brasilien og Argentina.

“Størstedelen af den soja vi importerer i Danmark, stammer altså fra Argentina, Paraguay og Brasilien, hvor skovene forsvinder på grund af netop sojadyrkning,” forklarer Gry Bossen.

Verdens Skove har i forbindelse med den nye rapport forsøgt at få det fulde overblik over den danske sojaimport, men de danske importører har ikke været samarbejdsvillige:

“Trods gentagne henvendelser vil de største danske sojaimportører ikke svare på, præcis hvor de henter deres soja fra.” forklarer Gry Bossen og fortsætter; “Men eftersom vi ved, at Danmark primært importerer fra Argentina, Brasilien og Paraguay, så er det Verdens Skoves vurdering, at den soja vi importerer med stor sandsynlighed har skovrydning og overtrædelse af oprindelige og lokale folks rettigheder med i bagagen.“

Verdens Skove mener derfor, at de danske importører har et forklaringsproblem:

“Så længe de danske importører ikke ved, hvor deres soja kommer fra, har de heller ikke mulighed for at sikre sig, at sojaen ikke har kostet uvurderlig natur og menneskers helbred. Det er ikke acceptabelt,“ understreger Gry Bossen.

Støt Verdens Skoves kampagne for at få dansk landbrugsindustri til at tage ansvar her

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark