Pressemeddelelse -

Se ishockey og FCK mod Chelsea i 3D

Montreal Canadiens og Calgary Flames møder hinanden på isen natten til mandag, og Viasat viser kampen i 3D. Det bliver den tredje 3D sportsbegivenhed, der leveres til Viasats kunder, siden lancering af Viasats 3D tjeneste i december. På tirsdag ruller den fjerde over skærmen, når Viasat både producerer og viser Champions League-opgøret mellem FCK og Chelsea i 3D.

Vejen mod slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL fortsætter natten til mandag dansk tid, når Calgary Flames og Montreal Canadiens tørner sammen i Scotiabank Saddledome i delstaten Alberta. Her skal danske Lars Eller og Montreal foran knap 20.000 forventningsfulde fans forsøge at slå hjemmeholdet Calgary, som pt. er det stærkeste mandskab i NHL’s Western Conference. Holdet har sikret sig hele 21 point i de seneste 13 kampe og kan mønstre blandt andre stjernespilleren og topscoreren Jarome Iginla. Der er således lagt op til et spændende canadisk NHL-opgør, og som en ekstra bonus sendes kampen direkte i sensationelt 3D-format hos Viasat.

Det er ikke første gang, at Viasat viser ishockey i 3D. Nytårsdag blændede Viasat op for kampen mellem Pittsburgh Penguins og Washington Capitals, og det blev den første af Viasats 3D sportsoplevelser til kunderne. Denne blev fulgt op af golfturneringen Sony Open på Hawaii i midten af januar. Søndagens kamp bliver den tredje 3D sportsoplevelse, og tirsdag går det løs igen. Denne gang står Viasat selv for produktionen af 1/8-delsfinanlen i Champions League mellem FCK og Chelsea.

"Sport og film gør sig virkelig godt i 3D, og vi opruster på begge områder. Indtil videre har vi udelukkende sendt 3D til kunderne, men nu skal Viasat prøve kræfter med selve produktionen, som virkelig er noget helt andet. Vi ender med at levere både en HD-produktion og en 3D-produktion af tirsdagens kamp," siger adm. direktør hos Viasat, Jesper Grønholdt.

Viasat lancerede sin nye 3D tjeneste i midten af december 2010 og er dermed den første TV-distributør i Danmark, som tilbyder kunderne underholdning i 3D. Foruden sport kan kunderne leje film on demand. Hvis man gerne vil have adgang til Viasats nye 3D tjeneste, kræver det en 3D fladskærm og tilhørende briller. Derudover skal man abonnere på Stor Danmarks-Pakke. Hvis man gerne vil leje film, kræver det en 2Mbit internetforbindelse samt en boks med harddiskoptager. Man behøver ikke en boks med optagefunktion for at se sport i 3D. Langt de fleste af Viasats TV-bokse er i stand til at vise 3D.

Viasat samarbejder med SES-Astra i forbindelse med live transmission af 3D. Lanceringen af 3D tjenesten er sket i samarbejde med Samsung.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • 3d
  • fck
  • champions league
  • ishockey
  • viasat
  • fodbold

Viasat Broadcasting er en del af den internationale mediekoncern Modern Times Group (MTG), der har aktiviteter på fire kontinenter. Aktiviteterne dækker free-TV, betalings-tv, radio og indholdsproduktion. MTG’s Viasat Broadcasting distribuerer free-TV og betalings-tv-kanaler på egen satellitplatform samt i tredjepartsnetværk. Viasat tilbyder også tv-indhold over internettet. MTG er den største aktionær i Ruslands førende tv-udbyder, CTC Media. Modern Times Group er en vækstvirksomhed og noteret på Nasdaq OMX i Stockholm. For mere information se væsentligst mtg.se og viasat.dk.

Relateret materiale