Pressemeddelelse -
Nichevirksomhed i stor vækst - dørgreb er blevet moderne
Smukke dørgreb til smukke boliger
Hvis din bolig trænger til fornyelse, kan et smukt dørgreb fra VillaHus være løsningen. Den danske virksomhed har for nylig åbnet et showroom i Trommesalen 7, hvor man kan opleve de mange kvalitetsprodukter.
Vi går stadig mere op i, hvordan vi kan indrette vores boliger med de rette møbler og det rette design. Indretningen af et rum og en bolig er i høj grad med til at påvirke vores oplevelse af den. Hvis man skal skabe en bolig, hvor man føler sig hjemme og godt tilpas, skal valg af materialer og detaljer gå op i en højere enhed. Det er blandt andet derfor, at eksempelvis valget af det helt rigtige dørgreb har en væsentlig betydning for oplevelsen af boligen. Dørgreb er nemlig med til at definere stilen og personligheden i hjemmet.
Dørgreb i alle afskygninger
Hvis man overvejer at investere i nye dørgreb til sin bolig tilbyder dørgrebsspecialisterne i VillaHus hele 1.600 forskellige dørgreb på deres hjemmeside www.villahus.dk. Man kan dog også besøge deres nye showroom i Trommesalen 7 mellem Gl. Kongevej og Vesterbrogade. Her udstiller VillaHus godt 400 af deres dørgreb og 30 dørhammere på de 80 kvadratmeter, som designer Anders Faarborg (kendt fra DR’s ”I Hus til Halsen”) har indrettet på en unik måde. Når man træder ind ad døren til showroomet, får man en følelse af at komme ind i en lækker og luksuriøs hotellobby, hvor fokus i stedet ligger på dørgreb i alle afskygninger og udgaver.
Rådgivning og sparring
Meget af VillaHus’ salg har foregået på nettet og i den gamle butik i Roskilde, men nu har den stadigt ekspanderende virksomhed taget skridtet videre med showroomet i Trommesalen, fortæller indehaver Henrik Ørstrup: ”Her er man velkommen til at lægge vejen forbi og få velkvalificeret rådgivning og sparring om hvilke dørgreb, der passer til ens hjem. Mange ønsker at få dørgreb, som passer til de originale døre eller til boligens stil. Eller de kommer, fordi de gerne vil have helt specielle dørgreb, som de kun kan finde hos os takket være vores store udbud. Og vi er klar til at hjælpe med de meste inden for dørgreb, dørhammere og dørstoppere”.
At sælge dørgreb er noget helt specielt for Henrik Ørstrup og hans tre ansatte: ”Vi ser dørgreb som små kunstværker og holder virkelig af at arbejde med dem. Og vi synes, at det er helt naturligt, at hvis man gør noget ud af sin bolig og går op i design, har man også ofre stor opmærksomhed på dørgreb,” siger han.
Priser fra 300 kr. til 3000 kr.
VillaHus har 16-17 forskellige leverandører i Europa, som de samarbejder med, når de skal bruge dørgreb af rigtig god kvalitet. Prisspændet ligger fra 300 kr. til 3000 kr., og her er både greb til den gamle herskabslejlighed eller den supermoderne bolig. De mange forskellige dørgreb findes i materialer som træ, messing, stål, læder, bronze, jern og krom. ”Vores udvalg af smukke, elegante og stilrene dørgreb er omfattende og rummer blandt andet produkter fra så spændende designere, arkitekter og designvirksomheder som franskmændene Philippe Starck og Jean Nouvel, Arne Jacobsen, Henning Larsen, Kaj Fisker og Schmidt Hammer Larsen”, fortæller Henrik Ørstrup. Herudover sælger VillaHus også dørgreb fra Søe-Jensen & Co., som laver klassiske dørgreb til eksempelvis ældre Frederiksberg- og Københavnerejendomme.
Hvis din bolig trænger til nye dørgreb eller noget designmæssig fornyelse, bør du derfor besøge VillaHus i Trommesalen.
Emner
- Økonomi
Regions
- Hovedstaden
Hos VillaHus har vi en forkærlighed for personlig boligindretning. Vi mener nemlig, at din bolig er med til at fortælle historien om, hvem du er. Vi har en helt særlig passion for indretningsdetaljen, og derfor har vi specialiseret os i eksklusive dørgreb, dørhåndtag, dørhammere, dørstoppere og andre beslag til dit hjem.
På vores webshop kan du lige nu finde mere end 1300 smukke, elegante og fantasifulde indretningsprodukter, der alle forskønner dit hjem på sin helt egen måde. Desuden har vi åbnet vores showroom i hjertet af København, hvor du kan opleve op mod 400 af vores produkter.