#4: Julefeer, sammenhold og sorte bundlinjer

Marstal, den 27. december

Britta tuller rundt i butikken, gør klar til nytåret og er i godt humør. Hun bruger stilheden til at reflektere: Julen havde været fantastisk! Jovist plejede julen at være en travl tid, men aldrig før havde hun haft så travlt op til jul.

Det begyndte allerede i starten af december, hvor hun pludselig fik rigtig mange bestillinger i webshoppen. Det var helt uvant for hende med alle de onlinebestillinger, og hun havde måtte bestille flere kuverter og kasser hos den lokale postbutik.

Det ærgerlige ved onlinebestillinger var, syntes Britta, at hun ikke fik lov til at møde køberen bag. Hun ville så gerne takke ham eller hende personligt. I stedet lod hun sin taknemmelighed skinne igennem på et lille håndskrevet Ærø-postkort, som hun lagde ved hver eneste pakke. Samtidig sørgede hun for, at alle gaver var nænsomt pakket ind med sløjfer og stjerner. Også selvom de skulle sendes af øen. Overalt skulle folk være stolte over at forære gaver fra hendes butik videre.

De mange bestillinger blev desuden alle efterfulgt af et ønske om, at den lille hilsen om en ”Glædelig jul fra Ærø” skulle følge med på gaverne. Nogle havde endda spurgt, om de kunne få lov til kun at købe klistermærker med julehilsen fra Ærø. Helt spøjst, tænkte Britta. Men hun kunne også godt forstå, hvis mange blev glade for sådan en julehilsen fra Ærø. Det ville hun også selv blive.

En anden ting, hun havde undret sig over i løbet af december, var, at Ærøboerne pludselig havde fået øjnene op for, at hun jo sagtens kunne bestille varer hjem, som hun ikke lige havde på lager. Hellere end gerne endda! For hende var det vigtigt, at modtageren i den anden ende fik lige netop det, han eller hun ønskede sig. Og de ønsker ville hun så gerne hjælpe gavegiveren med at opfylde! Britta var derfor lykkelig over, at øboerne nu så mulighederne i at bestille varer hjem til butikken frem for blot at købe dem på nettet et sted.

I det hele taget var det som om, en lille julefe havde drysset ”Køb lokalt”-støv på det sovende øfolk. De havde i hvert fald indset, at butikker og øboer var afhængige af hinanden. Britta havde haft besøg af så mange lokale, at hun til sidst opgav at holde tal på dem. Også lokale, der aldrig før havde handlet i hendes butik, havde været forbi. Sammen havde de fundet gaver til både store og små, og det glædede Brittas julehjerte.

Denne jul var Britta særligt stolt over, hvordan hun og hendes butikskolleger havde stået sammen og fundet på tiltag, der lettede julehandlen for øboerne. Så sent som den 23. december havde Britta pakket hundredvis af gaver ind, som efterfølgende blev hentet af Karins nisser og varebil og bragt rundt på Ærø til spændte børn og voksne.

Butikkens bundlinje var sort, og Britta var glad. Men også taknemmelig – det var intet mindre end et julemirakel.