Pressemeddelelse -

Geniet Leonardo da Vinci kommer til Kalmar

Leonardo da Vinci er taget på verdensturné og rammer efter de store metropoler i verden Kalmar Slot om et par dage. Der er tale om en helt særlig og en af de mest omfattende udstillinger produceret om Leonardo da Vinci, og den har da også taget verden med storm.

Opfinder, kunstner, videnskabsmand, matematiker, billedhugger, ingeniør, musiker og arkitekt. Det er nok kun ganske få om nogen overhovedet, der kan skrive så mange fine titler på sit visitkort. Men det kan han, Leonardo da Vinci, som var et sandt multitalent. Nu kommer hans mange finurlige opfindelser, imponerende kunstværker og matematiske beregninger til Kalmar Slot, hvor både store og små kan finde noget at gå ombord i. Da Vincis kreative hjerne har nemlig gennem tiderne betaget alle aldre og et hav af nationer verden over.

Udstillingen åbner den 4. maj 2018 og vises frem til den 4. november. Det er en verdensudstilling om Leonardo da Vinci, som er blevet vist i større byer rundt om i verden som Tokyo, Madrid, Kuala Lumpur, Washington, Johannesburg og Shanghai. Det er første gang, udstillingen vises i Sverige, og udover da Vincis kreative jeg, som appellerer bredt, byder udstillingen på mange interaktive dele, som gør det til en oplevelse for hele familien.

Vigtig milepæl for Kalmar Slot

For Kalmar Slot og regionen Kalmar er det også lidt af en milepæl. Udstillingen er en af de største, slottet nogensinde har haft. I otte haller vil besøgende opleve fuldskala-fortolkninger af Leonardo da Vincis værker. Udstillingen indeholder mange eksempler på da Vincis maskinopfindelser og underholdende animationer af de mest bemærkelsesværdige renæssanceværker. Besøgende vil være i stand til at skubbe, trække, rotere og interagere med mange af udstillingens installationer for at få en praktisk forståelse af de videnskabelige principper bag.

- Udstillingen folder geni og renæssancemand, Leonardo da Vinci, ud. Her kan gæsterne nyde og lade sig forundre over de store ideer. Kalmar Slot er Nordeuropas bedst bevarede renæssanceslot, og vi er meget glade og stolte over at huse dette fantastiske projekt, siger slotschef, Mimmi Mannheimer.

- Besøgende i alle aldre får en underholdende, lærerig og oplysende oplevelse, hvad enten de er kunst-, teknologi- eller historisk interesserede. Udstillingen kan også nydes, hvis man ser en del af da Vincis værker for første gang, tilføjer hun.

Udstillingen da Vinci omfatter 13 tematiske områder af da Vincis arbejde. Besøgende får et indblik i renæssancens store ideer, som lagde grunden til nogle af de nutidige samfunds mest effektive opfindelser såsom helikoptere, fly, biler, ubåde, faldskærme og cykler.

De viste opfindelser er skabt af italienske håndværkere, mange med de samme teknikker og materialer som fra renæssancen. Over 6.000 sider fra da Vincis personlige notesbøger er blevet gennemgået forud for udstillingen, og her har man også fundet da Vincis fejl og refleksioner i processerne, som han ellers plejede at holde hemmelige.

Besøgende kan nyde Leonardo da Vinci's nyskabelser og illustrationer ved hjælp af engagerende og underholdende teknologi. Højdepunkterne omfatter animationer af ’Den Sidste Nadver’, reproduktioner af anatomiske skitser og Sforza hesteskulpturen, som aldrig tidligere er blevet vist i dette perspektiv. Besøgende får også et indblik i da Vinci's mystiske alfabet og skriveteknik, som vises på interaktive skærme.

Udstillingen ”Da Vinci – Inventions” er skabt af Grande Exhibitions og Museo Leonardo da Vinci i Rom. Grande Exhibitions producerer store internationale udstillinger, der ’tourer’ verden rundt. Deres udstillinger er blevet vist i mere end 100 byer og er blevet set af over otte millioner besøgende.

Mere om udstillingen: https://www.kalmarslott.se/utstaellningar/da-vinci-inventions/

Mere kunst at komme efter på turen

Mattias Stenberg åbner på Kosta Boda Art Gallery

En ny glasudstilling åbnede den 28. april på Kosta Boda Art Gallery. Designer Mattias Stenberg er Kosta Bodas nyeste skud på stammen som designer. Septum blev Mattias’ gennembrudsserie, anerkendt over hele verden for sin unikke produktionsteknologi.

Teknologi og følelser er her blevet kombineret og raffineret af Mattias, der har skabt en ny moderne dimension i glasdesign. Farverigt, lækkert og subtilt kombinerer Mattias glas, sten og sølv med ægte lidenskab. Glasudstillingen slutter den 1. september.

Mere om udstillingen: http://www.kostaboda-artgallery.se/

Kulturparken Småland - Sveriges Glasmuseum

På udstillingen 'Form for alle sanser' af Erika Lagerbielke fortæller en af Sveriges mest kendte designere om sit design, og om hvordan hun er inspireret af mennesker, materialer og kunsthåndværk. Udstillingen viser et personligt udvalg af genstande, skitser og billeder helt tilbage fra begyndelsen af 1980'erne. "Glas spejler lys, og lys skinner gennem glas. Det fangede mit øje og mit sind, da jeg var barn. Som voksen arbejder jeg med design, hvor jeg nysgerrigt gør brug af alle sanser”, forklarer Erika Lagerbielke. Der er fernisering den 2. juni.

Mere om udstillingen: http://www.kulturparkensmaland.se/1.0.1.0/92/1/?item=art_art-s1%2F1301&group=art_art_grp-s1%2F13

Ikea Hacked. Our Products. Your Ideas.

Älmhult: Hvad sker der, når IKEAs kendte produkter forarbejdes til kunst? Eller genskabes til helt nye møbler og designgenstande? På IKEAs nye udstilling i Älmhult, som åbnede den 28. april, får man indblik i dette, og også i hvad der sker, hvis og når IKEA produkter anvendes på en måde, de ikke er beregnet eller testet for. Både professionelle kunstnere og almindelige mennesker har været inviteret til at ændre eller omforarbejde allerede eksisterende IKEA-genstande, både for at forbedre dem men også for at skabe kunst.

Mere om udstillingen: https://ikeamuseum.com/sv/kalender/more/ikea-hacked-our-products-your-ideas/ 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 10 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Erhvervsministeriet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376

Relateret materiale