Gå til indhold

Pressemeddelelse -

En milepæl i den elektriske transformation: Volkswagen har leveret 1,5 millioner ID.-modeller

  • Jubilæumskøretøjet er en ID.7 Tourer Pro, der er bygget på Emden-fabrikken for en kunde fra Vechta
  • Bestyrelsesmedlem med ansvar for salg Martin Sander udtaler: "1,5 millioner ID.-modeller er nu leveret – det viser tydeligt, at Volkswagen er en pioner inden for elektromobilitet”
  • I Danmark kører der nu over 71.000 eksemplarer af ID.-familien, og ID.4 er den mest solgte model blant mærkets fuldelektriske modeller.

Volkswagen-mærket har nået en vigtig milepæl i mærkets elektriske omstilling. På Volkswagens fabrik i Emden rullede der for nyligt en ID.7 Tourer Pro af samlebåndet og markerede, at der nu er leveret 1,5 millioner af eksemplarer af Volkswagens fuldelektriske ID.-familie.

"1,5 millioner ID.-modeller er leveret – hvilket viser, at Volkswagen er en pioner inden for elektromobilitet," udtalte Martin Sander, bestyrelsesmedlem for salg, marketing og eftersalg. For næsten præcis fem år siden, i september 2020, blev de første elbiler fra Volkswagens fuldelektriske ID.-familie leveret. Volkswagen topper nu registreringsstatistikken i det elektriske segment ikke kun i Tyskland, men også i Europa. "Det bekræfter, at vores portefølje indeholder de køretøjer, vores kunder har brug for. Som virksomhed er vi på rette vej. Volkswagen er fortsat en pioner i optrapningsfasen af elektrisk mobilitet," forklarede Sander.

Fabrikken i Østfrisland er et godt eksempel på Volkswagens transformation. I de seneste år har koncernen investeret over en milliard euro i at omdanne den til udelukkende at producere elbiler. Bortset fra Zwickau og Gläserne Manufaktur Dresden er Emden den eneste Volkswagen-fabrik på verdensplan, der udelukkende er dedikeret til elbiler. Yderligere ID.-modeller ruller af produktionslinjerne i Hannover og Chattanooga (USA) samt i Foshan, Changsha og Anting (alle Kina).

ID.-familien er vokset støt siden lanceringen i 2020, hvor den kompakte ID.3 – Volkswagens første køretøj, der udelukkende blev udviklet som elbil – et år senere blev efterfulgt af SUV'en ID.4 (2021) og coupé-versionen ID.5 plus ID. Buzz. De seneste tilføjelser til ID.-familien er ID.7 og ID.7 Tourer, der blev lanceret i 2024. ID.7 Tourer var det elektriske køretøj med det højeste antal registreringer i Tyskland i første halvdel af 2025.

Volkswagens elektriske ID.-familie har også sat et tydeligt præg på den elektriske omstilling i Danmark. I dag har bestanden af ID.-modeller på de danske veje rundet de 71.000 eksemplarer med ID.4 som den mest udbredte med 30.926 eksemplarer. Dernæst kommer den kompakte ID.3 med 23.101, ID.5 med 7.715, ID. Buzz med 5.270 og ID.7 med 4.257.

Volkswagen Danmarks direktør, Michael Ebeling,

“Volkswagens ID.-familie favner bredt og kan dermed opfylde mange danskeres behov i forhold til både pris, størrelse og biltype, når de ønsker at investere i en elbil. Det er fundamentet i Volkswagens elektriske succes og baggrunden for, at vores mærke har opnået en stærk position i det elektriske segment med en markedsandel på 18,9 % ÅTD i Danmark.

I 2026 tager Volkswagen hul på en ny fase af den elektriske omstilling af mærket med introduktionen af en ID.2 minibil og ID.2 SUV, og i 2027 følger så produktionsversionen af konceptbilen ID. EVERY1. Med disse modeller kan vi få endnu flere danskere med på den elektriske omstilling, og vi ser et stort potentiale i dette segment”.

Emner

Kategorier


Volkswagen var i 2024 det mest solgte bilmærke i Danmark med et totalsalg på 20.018 personbiler. I det elektriske segment var Volkswagen det næstmest solgte mærke med 12.180 biler og en markedsandel på 13,7 %. De fuldelektriske ID.-modeller udgjorde 60,8 % af mærkets totalsalg i 2024.

Volkswagen Erhvervsbiler var det tredje mest solgte mærke blandt erhvervsbiler med et totalsalg på 5.094 biler. Volkswagen Erhvervsbiler har bredt modelprogram bestående af Caddy, Transporter, Caravelle, Crafter, Amarok, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. I 2024 var Volkswagen Erhvervsbiler markedsledende i det elekriske segment med en markedsandel på 37,7 %. ID. Buzz Cargo var den mest solgte elektriske varevogn og opnåede en markedsandel på 29 % i det elektriske segment.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. Siden er mærkets udbud af elbiler udvidet med ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz. Volkswagens ID.-modeller har opnået forskellige anerkendelser, og bl.a. er blev ID.3 Årets Bil i Danmark 2021, ID. Buzz blev Årets i Danmark 2023, ID.4 blev World Car of the Year 2021 og ID.7 er to år i træk kåret som Årets Businessbil.

På verdensplan leverede Volkswagen 4,8 millioner biler, hvoraf de 1.254.500 blev leveret i Europa. I 2024 solgte Volkswagen 383.100 ID.-modeller, og siden introduktionen af den første ID.3 er der ialt solgt over 1,35 millioner enheder af ID.-modellerne på verdensplan.

Volkswagen er siden 1947 blevet importeret af Semler-koncernen, og der er gennem årene solgt mere end to millioner Volkswagen-biler i Danmark. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

  • Thomas Hjortshøj

    Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark