Gå til indhold
Volkswagen Caddy
Nyt frontdesign og nye alufælge giver den faceliftede Caddy et mere dynamisk visuelt udtryk

Pressemeddelelse -

Ny Caddy: opdatering af Volkswagen Erhvervsbilers kompakte varevogn og familievan

  • De første billeder af den nye Caddy – fornyet bestseller
  • Omkring 2,9 millioner enheder af Caddy: en klassiker i segmentet for kompakte varevogne og familievans får en opdatering
  • Nyt eksteriørdesign med modificeret frontkofanger samt nye farver og fælge
  • Der vil være betydelige ændringer i interiøret – mere information følger senere på året
  • Samlet fem års garanti eller indtil 150.000 km
  • Caddy produceres på Poznań-fabrikken i Polen

Volkswagen Erhvervsbiler er klar med de første officielle billeder af den nye faceliftede Caddy. Nyt eksteriør og interiørdesign, nye farver og alufælge giver Caddy et stærkere visuelt udtryk. Femte generation af Caddy er solgt i mere end 500.000 eksemplarer verden over verden, og ligger i toppen af Volkswagen Erhvervsbilers salg i 2025 med over 110.000 leveringer.

Så er der nyt om Volkswagen Erhvervsbilers Caddy: siden introduktionen af tredje generation i 2003, er der produceret i alt næsten 2,9 millioner – alle produceret på Poznań-fabrikken i Polen, hvoraf mere end 500.000 eksemplarer er af den nuværende femte generation Caddy, der blev lanceret sted i slutningen af 2020.

Den nye Caddy har nu fået en række markante ændringer. Det omfatter – som det mest visuelt iøjnefaldende – nye ydre farver, nye alufælge i størrelserne 16”

til 18” og et nyt design af frontkofanger – både på versioner, der kommer med lakerede og ikke-lakerede frontkofanger.

Med sine mange varianter – herunder varevogn- og personbilsmodeller, en normal eller

lang akselafstand (Maxi), en basisversion, Edition eller California-modeller, versioner med Life eller Style-pakke samt Caddy Flexible eller specialombygninger – fås Caddy også med benzin-, diesel- eller eHybrid-drivlinje. Sidstnævnte giver en rækkevidde på over 620 km, hvoraf op til 122 km kan køres på strøm. (Det danske modelprogram er ikke fastlagt endnu).

De mange varianter og muligheder betyder, at Caddy har kunnet opfylde et bredt spekter af behov og appellerer til en bred gruppe kunder såsom håndværkere og små virksomhedsejere eller taxa-firmaer.

Uanset om Caddy er udstyret med bagklap eller vingedøre, elektrisk åbning og lukning

af de store skydedøre og bagklappen (personbilsversionen), et fleksibelt sædekoncept eller et stort lastrum, tilbyder Caddy løsninger til næsten alle situationer. I personbilsversionen af Caddy med normal akselafstand kan du få fem eller syv sæder, mens Caddy Cargo Maxi kommer med et varerum på ikke mindre end 3.100 liter.

Kort sagt: der findes en ideel Caddy til næsten ethvert behov, både som erhvervsbil

eller personbil. Caddy er bilen for folk, der har store planer – for eksempel fordi

  • de skal transportere mange typer materialer, mange arbejdsredskaber eller gerne transportere familiemedlemmer eller mange mennesker,
  • de har store familier, med andre ord fungerer de regelmæssigt som forældre- eller bedsteforældretaxa for at få halvdelen af fodboldholdet fra A til B, eller
  • de skal kunne flytte cykler, surfbrætter eller små og store kæledyr, såsom hunde,

eller de vil transportere både materialer, arbejdsredskaber og kollegaer på én gang (Caddy Flexible).

Caddy er modulær, fleksibel, dynamisk – tidløse kvaliteter, der betyder, at Caddy altid opnår gode gensalgsværdier. Det er en eftertragtet model, ny som brugt – millioner af tilfredse kunder kan ikke tage fejl. Alt i alt gør dette Caddy til en funktionel og pålidelig ledsager til hverdagen både på arbejde og i familieliv.

Omfattende ændringer kan også forventes i interiøret i den nye Caddy, herunder en større, fritstående central touchskærm. Yderligere information om den faceliftede Caddy følger ved starten af forsalget midt på året.

Emner

Kategorier

Regions


Volkswagen var i 2025 det mest solgte bilmærke i Danmark med et totalsalg på 29.041 personbiler og en markedsandel på 15,73 %. I det elektriske segment var Volkswagen også det mest solgte mærke med 22.283 biler og en markedsandel på 17,69 %. De fuldelektriske ID.-modeller udgjorde 76,72 % af mærkets totalsalg i 2025.

Volkswagen Erhvervsbiler var det mest solgte mærke blandt erhvervsbiler med et totalsalg på 5.627 biler. Volkswagen Erhvervsbiler har bredt modelprogram bestående af Caddy, Transporter, Caravelle, Crafter, Amarok, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. I 2025 var Volkswagen Erhvervsbiler markedsledende i det elekriske segment med en markedsandel på 37,2 %. ID. Buzz Cargo var den mest solgte elektriske varevogn og opnåede en markedsandel på 25,47 % i det elektriske segment.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. Siden er mærkets udbud af elbiler udvidet med ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz. Volkswagens ID.-modeller har opnået forskellige anerkendelser, og bl.a. er blev ID.3 Årets Bil i Danmark 2021, ID. Buzz blev Årets i Danmark 2023, ID.4 blev World Car of the Year 2021 og ID.7 er to år i træk kåret som Årets Businessbil.

På verdensplan leverede Volkswagen 4,73 millioner biler i 2025, hvoraf de 1.318.100 blev leveret i Europa. I 2025 solgte Volkswagen 247.900 ID.-modeller i Europa, og siden introduktionen af den første ID.3 er der ialt solgt over 2 millioner enheder af ID.-modellerne på verdensplan.

Volkswagen er siden 1947 blevet importeret af Semler-koncernen, og der er gennem årene solgt mere end to millioner Volkswagen-biler i Danmark. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Thomas Bruun er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, Audi, Cupra, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

  • Thomas Hjortshøj

    Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark