Gå til indhold
Den nye opdaterede Polo kommer med skarpere design og avanceret udstyr som IQ.Light-LED-matrix-forlygter og Travel Assist
Den nye opdaterede Polo kommer med skarpere design og avanceret udstyr som IQ.Light-LED-matrix-forlygter og Travel Assist

Pressemeddelelse -

Ny dynamisk og digital Polo til priser fra 189.995 kr.

Den nye opdaterede Polo er på vej ud til de danske Volkswagen-forhandlere. Designet har fået mere karakter, og teknologisk sætter den ny standard ved blandt andet at tilbyde hightech-udstyr som IQ.LIGHT-LED-matrix-forlygter og Travel Assist-system. Den nye Polo kommer med meget mere af det hele til priser fra 189.995 kr.

Polo har siden introduktionen af den første generation tilbage i 1975 excelleret i at tilbyde egenskaber fra de større biler i et mere kompakt format. Det har været en opskrift på succes, og den nye opdaterede Polo fortsætter denne tradition på raffineret vis. Det tidløse og velproportionerede design er blevet skarpere og er inspireret af større Volkswagen-modeller som Tiguan og Arteon. Udstyrsniveauet er løftet til nye højder og omfatter – afhængig af model ­– avancerede teknologier, der normalt har været forbeholdt dyrere og større biler.

Den nye Polo kommer med et nyt modelprogram bestående af fire udstyrsvarianter, henholdsvis Polo, Life, Style og R-Line, og udstyrsniveauet er løftet på alle varianter. Selv indstigningsmodellen til 189.995 kr. er veludstyret. Den byder blandt andet på Digital Cockpit, Lane Assist, fartpilot, App Connect og et multifunktionsrat, hvorfra det er nemt og intuitivt at betjene funktioner i infotainmentsystemet, diverse assistentsystemer eller ændre prioriteringen af viste informationer i Digital Cockpit. Denne model kommer med en 3-cylindret 1,0 MPI-motor med 80 hk og en 5-trins manuel gearkasse.

Næste udstyrstrin er Polo Life, der kommer til priser fra 209.995 kr. med en 3-cylindret 1,0 TSI-motor med 95 hk og 5-trins manuel gearkasse. Er ønsket samme motor med 7-trins DSG-gear, er merprisen 20.000 kr. I Life-versionen er listen over standardudstyr udvidet mærkbart, blandt andet med en række avancerede assistentsystemer, der løfter både kørekomfort og sikkerhed i hverdagen. Det gælder udstyr som Travel Assist, der gør Polo delvist selvkørende ved hastigheder op til 210 km/t., og Park Assist, der scanner en ledig parkeringsplads og overtager styringen i forbindelse med parallelparkering.

Style er højeste udstyrstrin i Polo, og her starter priserne ved 244.995 kr. for en 95 hk 1,0 TSI-motor og 7-trins DSG-gear og 254.995 kr. for en 1,0 TSI med 115 hk og 7-trins DSG-gear. Style-versionen stiller med et mere eksklusivt look og kan blandt andet kendes på de elegante 15” Ronda-alufælge, ekstra kromelementer i fronten og de avancerede IQ.Light-LED-matrix-forlygter. De leverer ikke kun et suverænt lys i mørke, men giver også designet mere karakter visuelt takket være forlygternes unikke lyssignatur, der forbindes af en tværgående stribe af LED-lys integreret i kølergrillen. Komforten får også et ekstra løft i Style-versionen, der kommer med Sport-komfortsæder med justerbar lændestøtte, og ambientebelysning giver oplevelsen af interiøret en ekstra dimension i mørke.

Er ønsket en Polo med sportsappeal både visuelt og køredynamisk, tilbydes den i en R-Line-version med en 115 hk 1,0 TSI-motor og 7-trins DSG-gear til 269.995 kr. Polo står i R-Line-versionen på smarte 17” Bergamo-aluminiumsfælge, og en R-Line front- og bagkofanger og en tagspoiler giver designet et elegant og sportsligt udtryk. Sportsaffjedring, et elektronisk styret XDS-differentiale og køreprofilindstilling er en del af R-Line-udstyret og løfter Polos dynamiske egenskaber til et nyt niveau.

Ønsker man at opgradere Polo yderligere, kan infotainmentanlægget opgraderes til Navigation Discover Media for 11.495 kr. En DK komfortpakke til 7.995 kr. omfatter nøglefri betjening, induktiv opladning af smartphone og Digital Cockpit Pro med 10,25” display, der giver mulighed for at tilpasse displayvisninger efter egne præferencer i forhold til prioriteringen af de viste informationer.

Den nye Polo GTI med 2,0 TSI-turbomotor og over 200 hk følger senere på året.

Du kan finde den komplette prisliste på den nye Polo her: https://prislister.volkswagen.dk/polo

Privatleasingpriser følger om kort tid.

Emner

Tags


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Pressekontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Dammark

Relateret materiale

Om Volkswagen Danmark

Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tager hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der bliver spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter.
Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark