Gå til indhold
Nyt design, innovative teknologier og hurtig udvikling: Volkswagen skærper mærkets strategi for Kina

Pressemeddelelse -

Nyt design, innovative teknologier og hurtig udvikling: Volkswagen skærper mærkets strategi for Kina

  • Verdenspremiere på Auto China 24 motorshow: Volkswagen præsenterer med ID. CODE-konceptbilen et nyt designsprog og en ny teknologistandard for fremtidige Volkswagen-modeller i Kina
  • Bred produktportefølje: introduktion af over 30 nye Volkswagen-modeller på tværs af alle drivlinjer og i alle segmenter til kinesiske kunder inden 2030
  • I Kina, for Kina: stærkt lokalt funderet teknologiudvikling og partnerskaber med kortere udviklingstider som mål

Volkswagen arbejder systematisk videre med sin "in China, for China"-strategi. Målet er endnu tættere tilpasning til de specifikke krav fra kunder på verdens største bilmarked og at give dem et overbevisende produktudbud i alle relevante segmenter. ID. CODE-konceptbilen, der fejrer verdenspremiere i denne uge på Auto China 24-messen i Beijing (fra 25. april til 4. maj 2024), vidner om denne systematiske orientering mod de kinesiske kunders ønsker. Konceptbilens designstil er helt ny og giver en forsmag på en kommende stor elektrisk SUV til det kinesiske marked, men den nye designstil vil også præge fremtidige ID.-modeller på det europæiske marked.

"Volkswagen-mærket kan allerede se tilbage på 40 års succes i Kina, og vi fortsætter denne succeshistorie ind i en ny æra af mobilitet og bekræfter dermed Volkswagen-mærkets dedikation til de kinesiske kunder," sagde Thomas Schäfer, administrerende direktør for Volkswagen-mærket. Den skærpede strategi i Kina bygger på tre søjler: en omfattende produktportefølje, der fremskynder elektrificeringen af brandets modeller, et brand- og designsprog udviklet specifikt til det kinesiske marked og lokalt funderet teknisk udvikling med stærke partnere i Kina for at fremskynde tempoet i udvikling af innovationer. Thomas Schäfer: "ID. CODE giver den første forsmag på VW's fremtid i Kina: med et nyt design, et nyt niveau af teknologi og en holistisk mærkeoplevelse – specifikt rettet mod vores kinesiske kunders behov og ønsker. Vi indvarsler en ny æra af mobilitet i Kina sammen med vores kinesiske partnere."

ID. CODE-konceptbil har verdenspremiere på Auto China 2024

Med verdenspremieren på ID. CODE på Auto China 2024 giver Volkswagen den første forsmag på fremtidens nye designsprog og indvarsler samtidig en ny teknologisk æra. Konceptbilen blev udviklet specielt til kunder i Kina, men den nye designstil vil også influere kommende Volkswagen-produkter i Europa. Med sine kraftfulde, klare og flydende overflader minder konceptbilen om en Gran Turismo. Eksteriøret fungerer også som en projektionsflade for næste generations AI-assisterede lys- og displaysystemer. Dette passer godt sammen med det nydesignede opholdsrum ombord på ID. CODE, hvor den virkelige og virtuelle verden mødes for at skabe en ny mobilitetsoplevelse. Den eldrevne konceptbil kan køres konventionelt eller i niveau 4 autonom køretilstand.

Bred produktportefølje til kinesiske kunder inden 2030

På det kinesiske marked vil ID.-familien vokse til i alt 16 modeller inden 2030. Dette inkluderer fem elbiler fra det nye ID.UX-subbrand, der forventes introduceret frem til 2027. Volkswagen vil også trin for trin introducerer elektriske versioner af sine ICE-modeller og udvider sin portefølje i Kina med nye, højeffektive plug-in-hybrider med en elektrisk rækkevidde på over 100 kilometer. Tolv nye ICE-modeller og seks hybrider vil debutere inden 2030. Derudover supplerer Volkswagen de gennemprøvede MQB- og MEB-platforme med lokalt udviklede platforme i Kina - for eksempel gennem partnerskaber som med XPENG. Desuden udvikler Hefei-baserede Volkswagen China Technology Company (VCTC) koncernens første elektriske platform specifikt til Kina. Mindst fire yderligere modeller til det elektriske entry-level segment skal bygges på China Main Plattform (CMP) fra 2026. Flere platforme gør det muligt for Volkswagen at tilbyde sine kunder de rigtige produkter i alle relevante segmenter og opfylde alle behov.

Nyt fuldelektrisk ID.UX-subbrand udvider produktsortimentet

Volkswagen udvider sit udbud ad elbiler til nye kundegrupper i Kina med introduktionen af sub-brandet ID.UX. ID.UX kombinerer gennemprøvede VW-dyder med livsstilsorienteret design-DNA. Brandspecifikke karakteristika omfatter et progressivt eksteriørdesign og et interiør designet med stor fokus på førerpladsen bl.a. med et helt nyt display og betjeningskoncept (HMI), der især henvender sig til de unge kunder. Den første ID.UX-model er ID.UNYX, der efter planen introduceres i 2024.

Intensiveret lokalfunderet udvikling med øget innovation som mål

Volkswagen styrker i Kina sit økosystem inden for produktion, udvikling, indkøb og batteriproduktion. Ved årets udgang vil antallet af medarbejdere i Volkswagens udviklingsafdeling i Anhui alene være vokset til 3.000 eksperter. Brandet intensiverer også lokaliseringen for at opnå betydeligt kortere udviklingscyklusser. Kinesiske partnere som XPENG, Horizon Robotics og Thundersoft skal integreres i udviklingsprocessen på et tidligt tidspunkt. I samarbejde med XPENG planlægges to nye mellemklassebiler fra 2026. Medarbejdere i CARIZON joint venture med Horizon Robotics og CARThunder joint venture med Thundersoft er involveret i at udvikle innovative systemer til autonom kørsel, infotainment og tilslutningsmuligheder.

Emner

Kategorier


Volkswagen Danmark

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Om Volkswagen Danmark

Volkswagen var i 2024 det mest solgte bilmærke i Danmark med et totalsalg på 20.018 personbiler. I det elektriske segment var Volkswagen det næstmest solgte mærke med 12.180 biler og en markedsandel på 13,7 %. De fuldelektriske ID.-modeller udgjorde 60,8 % af mærkets totalsalg i 2024.

Volkswagen Erhvervsbiler var det tredje mest solgte mærke blandt erhvervsbiler med et totalsalg på 5.094 biler. Volkswagen Erhvervsbiler har bredt modelprogram bestående af Caddy, Transporter, Caravelle, Crafter, Amarok, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. I 2024 var Volkswagen Erhvervsbiler markedsledende i det elekriske segment med en markedsandel på 37,7 %. ID. Buzz Cargo var den mest solgte elektriske varevogn og opnåede en markedsandel på 29 % i det elektriske segment.
Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. Siden er mærkets udbud af elbiler udvidet med ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz. Volkswagens ID.-modeller har opnået forskellige anerkendelser, og bl.a. er blev ID.3 Årets Bil i Danmark 2021, ID. Buzz blev Årets i Danmark 2023, ID.4 blev World Car of the Year 2021 og ID.7 er to år i træk kåret som Årets Businessbil.
På verdensplan leverede Volkswagen 4,8 millioner biler, hvoraf de 1.254.500 blev leveret i Europa. I 2024 solgte Volkswagen 383.100 ID.-modeller, og siden introduktionen af den første ID.3 er der ialt solgt over 1,35 millioner enheder af ID.-modellerne på verdensplan.
Volkswagen er siden 1947 blevet importeret af Semler-koncernen, og der er gennem årene solgt mere end to millioner Volkswagen-biler i Danmark. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark