Gå til indhold
ID.3 har fået et skarpere design, et opgraderet interiør og nye farver som Dark Olive Green
ID.3 har fået et skarpere design, et opgraderet interiør og nye farver som Dark Olive Green

Pressemeddelelse -

Skarpere design, forbedret kvalitet og mere digital: verdenspremiere på den nye ID.3

  • Skarpere design og opgraderet interiør giver ID.3 mere karakter
  • Nyeste generation af ID.-software og forbedret infotainmentsystem med 12” touchskærm og optimeret menuopbygning
  • To batteristørrelser, fra 426 - 546 rækkevidde (WLTP) og en maksimal ladeevne ved DC-lynladning på 170 kW
  • Ny ID.3 er en ud af ti nye elektriske modeller, der introduceres frem mod 2026

Med introduktionen af den nye opgraderede ID.3 bygger Volkswagen videre på succesen med en familie af elektriske ID.-modeller, der på verdensplan nu er leveret i mere 600.000 eksemplarer. Efter to og et halvt år på markedet har den populære ID.3 fået en gennemgribende opdatering, der omfatter design, kvalitet og software.

ID.3 blev kåret som Årets Bil i Danmark 2021 og blev lovprist for sit rummelige interiør, state-of-the-art-teknologier og gode køreegenskaber. Nu har et gennemgribende facelift løftet oplevelsen af den populære, kompakte elektriske familiebil til et nyt niveau. Direktør for Volkswagen personvogne i Danmark, Michael Ebeling, ser frem til introduktionen af den nye ID.3 og siger:

”Med den faceliftede ID.3 styrker vi Volkswagens familie af elektriske ID.-modeller. Senere i år får den selskab af den store ID.7 i firmabilsklassen og sammen med de populære ID.4/ID.5 og den ikoniske ID. Buzz har vi et stærkt elektrisk modelprogram, der favner bredt og dækker mange danskeres behov. Vores store forhandlernetværk er skolet i e-mobilitet og har opnået en værdifuld erfaring i at assistere kunder, der ønsker at køre 100 % på strøm. 2022 beviste, at Volkswagen og danskerne er i sync i forhold til elbiler og fremtiden, og vi står i 2023 godt rustet til at sætte yderligere fart på den elektriske omstilling.”

Skarpere og mere aerodynamisk design

ID.3 ligner sig selv, og alligevel ikke. Specifikke detaljer giver den nye ID.3 et mere iøjnefaldende udseende. Den nydesignede frontkofanger får ID.3 til at fremstå mere dynamisk end forgængeren. De vertikale luftindtag ude i hver side af frontkofangeren får ID.3 til at se bredere ud og samtidig medvirker disse luftindtag til at forbedre aerodynamikken ned langs bilens sider. Samtidig forekommer fronthjelmen at være længere, da det sorte designelement under frontruden er fjernet.

Med eksteriørets moderne og skarpe konturer viser den nye ID.3, at det er muligt at forfine ID.-familiens ikoniske designudtryk. ID.3 har også fået en mere markant lyssignatur bagtil, hvor lyset i baglygterne nu løber helt ind i den sorte bagklap.

Rummeligt interiør i høj kvalitet

Interiøret i den nye ID.3 har fået en gennemgribende opdatering. Adskillige forslag fra kunder blev taget med ombord og implementeret med henblik på at løfte oplevelsen og standardudstyret i ID.3. Store dele af instrumentbordet er nu beklædt i kunstlæder med syninger i kontrastfarve, mens store dele af dørbeklædningen er nydesignet og udstyret med blødere materialer. Dette har – blandt meget andet – resulteret i en forbedret oplevet kvalitet i interiøret. Alle materialer i interiøret er dyrefrie, og samtidig er der brugt en stor andel af genbrugsmaterialer ­– blandt andet i Artvelour Eco-mikrofibermaterialet, der benyttes i sædernes betræk og i dele af dørbeklædningen.

Nyeste generation af assistentsystemer gør kørslen sikker og afslappet

Med den nyeste generation af ID.-software i ID.3 tilbyder Volkswagen state-of-the-art-teknologier i klassen for kompakte familiebiler. Brugen af kollektive kørerdata forbedrer Travel Assist-systemet og repræsenterer det næste skridt på vejen mod automatiseret kørsel. Park Assist Plus med hukommelsesfunktion gør det muligt at lagre og genbruge parkeringsmanøvrer, og ID.3 kan selv foretage overhalinger, hvis forholdene er til det. Stemmestyring og augmented-reality-head-up-display gør hverdagens kørsel nemmere i ID.3.

Up-to-date software og function-on-demand

ID.3 er udstyret med den nyeste generation af ID.-software, der har forbedret systemydelse og mulighed for over-the-air-opdateringer. Infotainmentsystemet er opgraderet og har nu en 12” touchskærm med optimeret menuopbygning, der er standard på alle udstyrsversioner af ID.3.

Den kontinuerligt forbedrede ID.-software byder også på funktioner, der kan købes og aktiveres (functions-on-demand), efter at kunden har modtaget sin nye ID.3. På den måde er der en indbygget fleksibilitet i forhold til kundens behov, da det er muligt at bestille services og funktioner, når behovet opstår.

Med den nyeste ID.-software kommer ID.3 standardudstyret med funktioner som navigation med e-rute-planlægning, Plug & Charge ved lynladestationer og bidirectional-charge, der sikrer, at ID.3 er perfekt både i hverdagens kørsel og på de lange stræk.

Den nye ID.3 introduceres hos de danske Volkswagen-forhandlere til sommer og kundeudleveringer forventes at starte i fjerde kvartal.

ID.3 – tekniske data

ID.3 Pro

ID.3 Pro S

Motoreffekt

150 kW / 204 hk

150 kW / 204 hk

Drejningmoment

310 Nm

310 Nm

Gearkasse

1-trins gearkasse

Topfart

160 km/t

0–100 km/t

7.3 s

7.9 s

Batteri (Netto)/opladning

58 kWh / 120 kW DC

77 kWh / 170 kW DC

Rækkevidde (WLTP)

Op til 426 km

Op til 546 km

Længde

4,261 mm

Bredde

1,809 mm (2,070 mm inkl. sidespejle)

Højde

1,562 mm

Akselafstand

2,770 mm

Vindmodstandskofficient

0.263 (anslået)

Bagagerumskapacitet

385 liter

Emner

Kategorier


Volkswagen har siden 2011 været det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2022 solgte mærket 17.141personbiler og 3.338 biler til erhvervslivet.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. I 2021 fulgte introduktionen af ID.4, en elektrisk SUV, der i samme år blev den mest solgte elbil i Danmark. I 2022 blev ID.5 introduceret og bidrog til, at Volkswagen med et salg på 5.210 biler blev det mest solgte mærke i elbilsegmentet med en markedsandel på 16,9 %.

Volkswagen præsenterede i 2021 deres ACCELERATE-strategi, der frem mod 2026 indeholder investeringer for 16 milliarder euro i e-mobilitet, hybriddrivlinjer og digitalisering.

I løbet af 2023 introducerer mærket nye elbiler som ID. Buzz og ID.7, og frem mod 2026 vil Volkswagen på verdensplan introducere 10 nye elbiler. Målet er at kunne tilbyde 100 % elektriske alternativer i alle de store volumensegmenter, og i 2030 skal elbiler udgøre 70 % af Volkswagens totale salg i Europa. I 2033 stopper Volkswagen produktionen af modeller med forbrændingsmotorer til det europæiske marked.

I 2022 udgjorde modeller med forbrændingsmotorer cirka 70 % af Volkswagens salg i Danmark, og her var det især modeller som Polo, Taigo, T-Cross og T-Roc, der sikrede Volkswagens førerposition.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark