Gå til indhold
Verdenspremiere på Genéve Motor Show – Touareg R plug-in-hybrid med 462 hk
Verdenspremiere på Genéve Motor Show – Touareg R plug-in-hybrid med 462 hk

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på Genéve Motor Show – Touareg R plug-in-hybrid med 462 hk

  • Intelligent højtydende plug-in-hybrid. Den nye Touareg R skaber en perfekt symbiose mellem høj ydelse og elektrisk effektivitet
  • Nulemissionskørsel mulig. Den 462 hk stærke Touareg R kan klare den typiske pendlertur uden emissioner
  • Det nye flagskib. Touareg R er den stærkeste Volkswagen og den første R-model med plug-in-hybrid-drivlinje
  • Hverdagens praktiske udfordringer. Med en anhængervægt på 3,5 t og firehjulstræk mestrer Touareg R enhver situation
  • En uforlignelig adræthed. Et maksimalt drejningsmoment på 700 Nm giver suveræn motorkraft under acceleration
  • Travel Assist op til 250 km/t. Touareg er den første Volkswagen, som giver mulighed for assisteret kørsel med op til 250 km/t.
  • Et eksklusivt interiør. Den nye hybridmodel er som standard udstyret med sort læderinteriør og krystalgrå syninger
  • Et karismatisk ydre. Touareg R har markante luftindtag, sorte komponenter og op til 22” store fælge

Volkswagen fuldender modelprogrammet for flagskibet Touareg med introduktionen af en ny topmodel – Touareg R. Den 462 hk stærke plug-in-hybriddrivlinje i Touareg R giver køreoplevelsen en ny dimension med en symbiose af suveræne præstationer og elektrisk effektivitet. Når batteriet er tilstrækkeligt opladet, starter den nye SUV altid i E-Mode og kører elektrisk og dermed uden emissioner. Batterikapaciteten er tilstrækkelig til, at hverdagens pendlen til og fra arbejde for mange mennesker vil kunne klares på strøm. Som alle de øvrige Touareg-versioner er også den nye R-model udstyret med permanent firehjulstræk (4MOTION) som standard og kombineret med den kraftfulde drivlinje (der har et drejningsmoment på 700 Nm) er Touareg R også godkendt til en maksimal anhængervægt på op til 3,5 t. Luksusbilen kan også klare denne høje anhængervægt i E-Mode. Som den første SUV-plug-in-hybridmodel i verden kan Touareg desuden fås med anhængermanøvreringsassistenten Trailer Assist. En anden nyhed er, at Touareg for første gang fås med Travel Assist, der gør den i stand til at være delvist selvkørende ved hastigheder på op til 250 km/t.

Den første R-model med plug-in-hybrid Det nye flagskib er blevet udviklet af performance-mærket Volkswagen R – de står som vanligt bag de mest sportslige modeller i Volkswagens modelprogram. Og i den forbindelse står Touareg R for et paradigmeskift: Det er den første model med plug-in-hybriddrivlinje fra Volkswagen R; og samtidig er det også første gang, at en hybridmodel indtager positionen som den stærkeste Volkswagen. Touareg R vil blive lanceret i anden halvdel af 2020, og den vil være særdeles veludstyret med eksklusive elementer som fx den udvendige designpakke ”Black Style” samt 20” letmetalfælge (i designet Braga) og R-Line-interiør (bl.a. med læder af typen Vienna med krystalgrå syninger).

Intelligent e-performance. Touareg R er sammen med Golf og Passat den tredje europæiske Volkswagen modelrække med plug-in-drivlinje. Når det gælder Volkswagens PHEV-modeller, er Touareg R ikke blot den første firehjulstrukne model, men samtidig også endnu en milepæl i fornyelsen af Volkswagen R, som blev skudt i gang i 2019. Til det siger Jost Capito, som er øverste chef for Volkswagen R GmbH: ”Vi arbejder p.t. på højtryk med udbygningen af paletten hos Volkswagen R. Efter de kompakte CUV-modeller T-Roc R og T-Roc Cabriolet R-Line præsenterer Volkswagen R om kort tid Touareg R, som er endnu en SUV med sin helt egen positionering og en uforlignelig karisma.“ Touareg R repræsenterer en ny form for intelligent e-performance i segmentet for store langdistance luksus-SUV’er.

Maksimal R-dynamik. Som det er typisk for modeller fra Volkswagen R, byder Touareg R på dynamik i særklasse. Ved et tryk på en knap eller touchskærmen eller et solidt tråd på speederen – kan føreren aktivere den samlede ydelse fra elmotoren (136 hk) og V6-turbobenzinmotoren (340 hk) og anvende den som boost-funktion for at kunne udnytte bilens dynamiske reserver og den maksimale systemydelse på 462 hk fuldt ud – fx ved en hurtig og dermed sikker overhaling. Bilens maksimale systemdrejningsmoment er på 700 Nm.

Hybriddrivlinje plus firehjulstræk. De primære komponenter i Touareg R’s hybriddrivlinje består af en 2.995 cm3 stor V6-turbomotor, elmotoren og et 14,1 litium-ion-batteri, som er integreret i bunden af bagagerummet. Et elektrisk styresystem omdanner batteriets jævnstrøm til vekselstrøm til elmotoren, og via en 8-trins automatgearkasse og en fordelergearkasse overføres motorkraften til for- og bagakslen (det permanente 4MOTION-firehjulstræk). Et centerdifferentiale med asymmetrisk og dynamisk momentfordeling (Torsen) fungerer som fordelergearkasse mellem for- og bagakslen, og den kan maksimalt overføre 70 % af trækkraften til forakslen og op til 80 % til bagakslen.

Rent elektrisk kørsel med op til 140 km/t. Når Touareg R startes, kører den i starten udelukkende ved hjælp af elmotoren, hvis batteriet er tilstrækkeligt opladet. På den måde sikres det, at SUV’en særligt på korte ture kører så emissionsfrit som muligt. Derudover giver denne hybridstrategi det største besparelsespotentiale. Touareg R kan køre rent elektrisk med en hastighed på op til 140 km/t, mens V6 TSI-motoren tilkobles ved højere hastigheder – eller ved et hårdt tråd på speederen og kickdown fra gearkassen. SUV'ens tophastighed er elektronisk begrænset til 250 km/t.

Hurtigt skift mellem E-Mode og Hybrid. Føreren kan få adgang til styringen af hybridfunktionerne og køreprofilvalget via knappen ”Menu” til 4MOTION Active Control i midterkonsollen eller via den pågældende menu i infotainmentsystemet. Begge er placeret overskueligt ved siden af hinanden på et fælles skærmbillede. Når det gælder hybridfunktioner, kan man vælge mellem E-Mode til rent elektrisk kørsel og indstillingen Hybrid til det optimale og automatiske samspil mellem elmotoren og V6-motoren. Hvis føreren kører i indstillingen Hybrid og trykker på ikonet E-Mode, skifter Touareg R til ren eldrift, hvis hastigheden er maks. 140 km/t, og batteriet er tilstrækkeligt opladet. Hvis føreren derimod trykket på ikonet Hybrid, mens bilen kører i E-Mode, skifter SUV’en til denne driftsindstilling.

Styring af batteriet i Hybrid-indstillingen. Under de to skærmikoner E-Mode og Hybrid vises et batteri skaleret i 10 trin. Her kan føreren aflæse batteriets ladetilstand intuitivt ud fra antallet af lyseblåt lysende batterisegmenter (0 til 100 %). Hvis ladetilstanden eksempelvis er 40 %, lyser fire af segmenterne lyseblåt. I Hybrid-indstillingen har føreren desuden mulighed for at bevare ladetilstanden via tre symboler ved siden af batteriet (via lighedstegn ”=”), øge den i trin a 20 % (pil opad ”^”) eller i stedet sænke den til et foruddefineret niveau (pil nedad ”v”). Hvis føreren trykker på ”^” og øger til fx 80 % (otte segmenter), oplades batteriet via V6 TSI-motoren og rekuperation i henhold til det indstillede trin på skalaen. Hvis føreren derimod trykker på ”v” og fx kun markerer to segmenter, kan forbruget af strøm reduceres til det indstillede minimum på 20 %. For at bevare den ønskede mængde strøm på batteriet, når man når fremtil destinationen, tager batteristyringen også højde for vejforløbet og topografien på en forudseende måde, når navigationssystemets guidning er aktiv. Batteriets anvendelse tilpasses automatisk ud fra data om den valgte rute fra navigationssystemet, så man opnår en optimal elektrisk rækkevidde.

Hurtigt skift af køreprofiler. Via 4MOTION Active Control kan føreren vælge den ønskede køreprofil i Touareg R. Hvis føreren trykker på knappen ”Menu”, åbnes køreprofilvalget via infotainmentsystemet, og man kan vælge mellem on-road-profilerne Eco, Comfort, Normal, Sport og Individual samt offroadprofilerne Offroad og Snow. Føreren kan også vælge disse indstillinger direkte via en drejkontakt i midterkonsollen: Drejer den runde kontakt mod venstre, får man adgang til on-road-profilerne. Hvis man drejer kontakten mod højre, åbnes offroad-profilerne. Hvis Touareg R er udstyret med Offroad-pakke som ekstraudstyr (bl.a. med motorbundskjold), kan føreren desuden aktivere de ekstra offroadprofiler ”Grus” og ”Sand”.

Hybridvisninger i Innovision Cockpit. Touareg R er som standard udstyret med Innovision Cockpit. Det består af de digitale instrumenter (Digital Cockpit, 12” skærm) og skærmen til infotainmentsystemet (Discover Premium, 15” TFT-touchscreen). Føreren kan få informationer, som er sat specielt op til Touareg R og hybridfunktionerne, i infotainmentsystemet via visningerne ”Energiflow” (visning af batteriets energireserve samt energiforsyningen til drivlinjen og opladningen af batteriet) og ”e-rækkeviddemonitor” (visning af den elektriske rækkevidde, køreprofilen samt potentialet for at øge rækkevidden ved at slukke for funktioner, der bruger strøm). I venstre side af Digital Cockpit har man et kombineret power meter og omdrejningstæller, der viser hybridsystemets aktuelle status. Det viser det aktuelle strømforbrug ved acceleration eller genindvinding af strøm ved deceleration samt hybridindstillingen. Man får også vist den resterende elektriske rækkevidde og brændstofrækkevidden.

Den eneste SUV-plug-in-hybrid med Trailer Assist. Den nye Touareg R er den eneste SUV-plug-in-hybridmodel i verden, som fås med Trailer Assist som ekstraudstyr. Ved hjælp af Trailer Assist kan SUV'en manøvrere en anhænger baglæns ind i en parkeringsbås eller indkørsel næsten helt automatisk. Og i indstillingen E-Mode sker det desuden lydløst. For at manøvrere baglæns med Touareg R og en tilkoblet anhænger skal føreren standse efter parkeringsbåsen til anhængeren og sætte bilen i bakgear. Systemet aktiveres ved at trykke på knappen til Park Assist. Derefter vises spejlindstillingskontakten på skærmen. Det er en påmindelse til føreren om at indstille den ønskede styrevinkel via spejlkontakten, der således bliver til et joystick. Så snart føreren bevæger kontakten, vises der et symbol med en anhænger på skærmen. Samtidig vises den aktuelle knækvinkel for traileren og den nye knækvinkel, som føreren har indstillet. Føreren kan indstille den ønskede kørselsretning for vogntoget ved hjælp af sidespejlskontakten. Trailer Assist overtager den angivne styrevinkel. Den automatiske styring af vogntoget foregår via styreenheden til Park Assist og ved hjælp af den elektromekaniske servostyring. I første manøvreringsfase skal føreren altså vælge knækvinklen (op til 75°) for at dreje baglæns i en bestemt retning eller køre i en kurve. Når anhængeren så står lige i retning mod målet, skal føreren afslutningsvis blot trække spejlindstillingskontakten bagud. Så kører vogntoget præcist bagud i anhængerens retning, uden at det er nødvendigt at korrigere igen.

Travel Assist op til 250 km/t. En nyhed i Touareg er Travel Assist, der fås som ekstraudstyr. Hidtil har dette system givet mulighed for assisteret kørsel med op til 210 km/t. I Touareg er denne understøttelse på tyske motorveje nu for første gang tilgængelig op til en hastighed på 250 km/t. Travel Assist gør blandt andet brug af den adaptive fartpilot ACC (længderetning) og Lane Assist-vognbaneassistenten (tværgående). Travel Assist aktiveres via det nye multifunktionsrat. Af juridiske og sikkerhedsrelevante årsager skal føreren overvåge systemet permanent – til det formål skal føreren mindst have én hånd på rattet. Takket være nye berøringsfølsomme sensorer i rattet i Touareg er det tilstrækkeligt, at føreren blot berører rattet.

Udvidet standardudstyr. Den nye topmodel i modelrækken og for mærket lanceres med et udvidet og individualiseret standardudstyr. R-Line-udstyrsuniverset og den udvendige designpakke ”Black Style”, der begge er ekstraudstyr til andre modelvarianter, udgør grundlaget for standardudstyret.

R-udstyr udvendigt. Eksteriørpakken omfatter stødfangere i R-design, de nederste dele på stødfangere og døre i bilens farve, luftindtag med sorte lameller, sorte pyntelister ved sideruderne og sorte sidespejlshuse. Kølergrillen med de sorte pyntelister giver et særligt eksklusivt præg. Touareg R har også en sort pynteliste i den nederste del af den forreste stødfanger, R-logo (i kølergrillen, på bagklappen samt mærkaterne på forskærmene og dørene) samt mørktonede LED-baglygter. Standardudstyret omfatter ligeledes de 20” letmetalfælge i designet ”Braga” (sorte indvendigt/glanspolerede udvendigt; alternativt mat grå indvendigt/glanspolerede udvendigt), skærmforøgere i bilens farve og trapezformede designafgangsrør.

R-udstyr indvendigt. Det R-specifikke udstyrsunivers er sammensat af følgende features: dekorlister på instrumentpanelet og dørindlæg i aluminium i designet ”Silver Wave”, afdækning på midterkonsollen i sort højglans og sølvlook, læder af typen Vienna til komfortsæderne med R-logo på hovedstøtterne, læssekantbeskyttelse i rustfrit stål, en ny generation af multifunktionsrattet i læder (med ratvarme, skiftekontakter, R-logo og knap til Travel Assist), panellister i rustfrit stål med lys og R-logo, pedaler i børstet rustfrit stål og hvid ambientebelysning. Syningerne på lædersæderne er udført i farven krystalgrå ligesom kantbåndet på tekstilmåtterne og syningerne på armlæn, gearvælger og dørbeklædninger. 

Udvidet funktionsudstyr. I forhold til det klassiske Touareg-udstyr vil Touareg R blive lanceret med et udvidet omfang af funktionsudstyr. Standardudstyret omfatter blandt andet Innovision Cockpit med Digital Cockpit (digitale 12” instrumenter) og Discover Premium-infotainmentsystemet (15” TFT-touchscreen), IQ.LIGHT – LED-matrixforlygter (nærlys og fjernlys med interaktiv styring via kamera), et panoramavippe-/-skydesoltag og et 4-zoners automatisk airconditionanlæg (Air Care Climatronic).

Eksklusivt R-ekstraudstyr. Den typiske Volkswagen R-farve Lapiz Blå metallak (ekstraudstyr) er forbeholdt Touareg R inden for modelrækken. Ekstraudstyret til den nye topmodel omfatter også de 21” fælge i designet ”Suzuka” (med glanspoleret overflade eller i sort) og de nye 22” fælge i designet ”Estoril” (i sort og glanspoleret sort). Derudover har Volkswagen R udviklet det sorte læderinteriør af typen Puglia eksklusivt til Touareg. Dette naturlæder garves vegetabilsk og tilsvarende bæredygtigt med olivenolie. Som et særligt optisk kendetegn er lædersæderne udført med både eksklusive og sportslige diamantformede syninger, som også forefindes i dørbeklædningerne. Af andre eksklusive detaljer ved læderinteriøret af typen Puglia kan nævnes Sepang Blå kant på sidestøtterne, og langs denne kant forløber en tynd, blå syning hele vejen på tværs af instrumentpanelet. Hovedstøtterne prydes desuden af R-logoet.

Hightech-features som ekstraudstyr. De øvrige highlights ved Touareg omfatter ekstraudstyrsdetaljer som et 780 W kraftigt Dynaudio-soundsystem, Nightvision-natsynsassistance (genkender personer og dyr i mørket via et infrarødt kamera). Travel Assist (op til 250 km/t med delautomatiseret styring og vognbaneføring, acceleration og nedbremsning) og en Vejkrydsassistent (reagerer på krydsende trafik foran Touareg) samt Vejskiltegenkendelse og Lane Assist-vognbaneassistenten er desuden standardudstyr i alle Touareg-modelvarianter. Takket være en central styreenhed oplever føreren samtlige assistentsystemer og andre opkoblede teknologier som IQ.Light – LED-matrixforlygter som én homogen enhed. Systemerne er permanent aktive som elektroniske assistenter for at give hjælp ubemærket i baggrunden og på den måde gøre køreturene mere sikre, komfortable og intuitive end nogensinde før.

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2018 solgte mærket 31.993 personbiler og 4.703 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Ries Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Pressekontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Relateret materiale

Om Volkswagen Danmark

Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2021 solgte mærket 19.513 personbiler og 4.594 biler til erhvervslivet. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tager hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der bliver spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter.
Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark