Gå til indhold
Volkswagen har påbegyndt pilotproduktion af battericeller i Salzgitter
Volkswagen har påbegyndt pilotproduktion af battericeller i Salzgitter

Pressemeddelelse -

Volkswagen Group starter udvikling og produktion af battericeller i Salzgitter

  • Volkswagen Group Center of Excellence åbner pilotproduktion af battericeller på fabrikken i Salzgitter
  • Volkswagen opbygger know-how indenfor udvikling og produktion af battericeller
  • Gigafabrik, der er etableret i joint venture med Northvolt starter produktion på samme lokation i 2023/24
  • Ved siden af dette åbnes der i 2020 et pilotprojekt indenfor genbrug af batterier.
  • Dr. Stefan Sommer, medlem af direktionen i Volkswagen Group udtaler: ”Volkswagen arbejder hurtigt og konsistent med opbygning af know-how indenfor battericeller i Tyskland.”
  • Volkswagen Group Components CEO Thomas Schmall: “Vi er på vej til at blive en af de største producenter af komponenter indenfor e-mobilitet.”

Volkswagen Group sætter nye standarder indenfor udvikling, test og produktion af den nyeste batteri-celle-teknologi i Tyskland. I Salzgitter alene, vil der blive skabt over 1.000 jobs i 2023/24 indenfor produktion af battericeller – 300 af dem vil være beskæftiget i Volkswagens udviklingscenter og pilotproduktion og 700 i joint venturen mellem Northvolt og Volkswagen, der skal bygge og køre battericelle-fabrikken. I den samme periode vil Volkswagen Group investere over 1 milliard euro i battericelle-aktiviteter.

Volkswagen åbnede på Center of Excellence i Salzgitter for nyligt en pilotproduktion, hvor man begyndte at producere battericeller i mindre serier. Cirka 300 eksperter er involveret i udvikling, test og indkøring af nye innovative produktionsteknologier indenfor produktionen af lithium-ion-batterier. I første omgang investerer Volkswagen over 100 milioner euro i at opbygge know-how indenfor produktion og udvikling.

Udover det investerer Volkswagen sammen med svenske Northvolt yderligere cirka 900 millioner euro i aktiviteter indenfor batterier. Opbygningen af en 16 gWh battericellefabrik i Salzgitter påbegyndes i begyndelsen af 2020. Det er planen, at en egentlig produktion på denne lokation vil starte sent i 2023/tidlig 2024. I den forbindelse etablerede Volkswagen en 50/50 joint venture med Northvolt. I første omgang vil denne uafhængige joint venture beskæftige 700.

Dr. Stefan Sommer, medlem af direktionen i Volkswagen AG med ansvar for indkøb, udtaler: ”ved at samle udvikling, test og pilotproduktion af battericeller i Salzgitter er en endnu en milepæl nået i Volkswagens omfattende offensiv indenfor e-mobilitet. Ved at samle know-how på denne lokation sikrer vi udviklingen henimod at gøre battericeller til en nøglekomponent i elektrificering, udvikle nye standarder og hurtigt overfører dem til serieproduktion.”

Volkswagen Group har derfor etableret et battericelle-forretningsområde i Volkswagen Group Components. Dette forretningsområde er designet til at optimere battericeller til fremtidig brug i Volkswagen Groups elbiler i samarbejde med underleverandører. Det omfatter alt fra at øge batteriernes kapacitet og rækkevidde, minimere brugen af sjældne råstoffer, optimering af bæredygtige produktionsmetoder og genbrug af batterisystemer. Thomas Schmall, CEO i Group Components udtaler: ”Vi udvikler og producerer allerede elektriske systemer, batterisystemer, elmotorer og opladningssystemer, og er i gang med at opbygge know-how indenfor genbrug af batterier. Med integrationen af battericeller som forretningsområde, er Volkswagen Group på rette kurs mod at blive en ledende global producent af komponenter til e-mobilitet.”

Franke Blome, Leder af Center of Excellence for Battery Cells i Salzgitter, udtaler: “Åbningen af en pilotproduktion af battericeller er et vigtigt skridt på vejen med etableringen af en Gigafabrik i Salzgitter.

Læs mere om Volkswagen faciliteter i Salzgitter og produktion af battericeller her

Læs mere om Volkswagens offensiv indenfor e-mobilitet her

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2018 solgte mærket 31.993 personbiler og 4.703 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Ries Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark