Gå til indhold
ID. Polo Style

Pressemeddelelse —

Volkswagen ID. Polo er finalist til Årets Bil i Danmark 2027

Volkswagens første fuldelektriske minibil, ID. Polo, er blandt de syv finalister, der kæmper om titlen som Årets Bil i Danmark 2027. 24 danske motorjournalister har testkørt 36 nye bilmodeller på og omkring Jyllandsringen ved Silkeborg, og ID. Polo har dermed sikret sig en plads blandt årets finalister.

ID. Polo er i finalen til i kampen om at Årets Bil i Danmark 2027. Den fuldelektriske Volkswagen er blandt de syv modeller, der er gået videre efter årets indledende testkørsler, hvor 24 stemmeberettigede danske motorjournalister har haft mulighed for at teste de 36 deltagende bilmodeller på og omkring Jyllandsringen ved Silkeborg.

De første danske testkørsler har givet ID. Polo en varm modtagelse blandt motorjournalisterne, og samtidig oplever Volkswagen en meget stor interesse fra de danske bilkøbere. Et rekordstort antal bestillinger siden introduktionen vidner om, at ID. Polo rammer et bredt behov blandt danske bilkøbere med kombinationen af kompakte dimensioner, en effektiv elektrisk drivlinje, god plads, moderne teknologi og en attraktiv pris.

Foto: ID. Polo tilbydes med to batteristørrelser og elmotorer med 116, 135 eller 211 hk.

En ny elektrisk Polo til fra 189.995 kr.

ID. Polo er Volkswagens første fuldelektriske minibil og viderefører de klassiske Polo-dyder i den elektriske æra. Med en længde på godt fire meter kombinerer ID. Polo et kompakt format med et rummeligt interiør og et bagagerum på 441 liter. Modellen fås med batterier på 37 og 52 kWh og med op til 454 kilometers elektrisk rækkevidde afhængigt af version. Priserne starter ved 189.995 kr. for ID. Polo Trend mned 37 kWh-batteri og 116 hk, mens den veludstyrede ID. Polo Style Launch Edition, som er den bedst sælgende version, koster 269.995 kr. og kommer med 211 hk, 52 kWh-batteri, op til 442 kilometers rækkevidde, panoramaglastag, Matrix-LED-forlygter, massage i forsæderne og en omfattende assistentpakke som standard.

Polo-navnet har 50 års historie

Med ID. Polo tager Volkswagen den velkendte Polo ind i en ny elektrisk tidsalder. Polo har gennem seks generationer været en af de mest populære minibiler og er solgt i mere end 20 millioner eksemplarer på verdensplan.

Også i Danmark har Polo en stærk tradition ved kåringen som Årets Bil. Den klassiske Polo har tidligere vundet titlen som Årets Bil i Danmark – første gang i 1982 og igen i 2010. Nu har den elektriske efterfølger mulighed for at føje endnu et kapitel til historien.

Vinderen findes til november

De syv finalister skal nu gennem den afgørende del af kåringen, inden Årets Bil i Danmark 2027 bliver offentliggjort den 10. november.

Inden da får danskerne mulighed for at opleve ID. Polo på tæt hold. Volkswagen viser den nye elektriske Polo frem på Elbilmessen i MCH Messecenter Herning fra 2. til 4. oktober 2026, hvor besøgende også kan opleve den sportslige topmodel ID. Polo GTI og den nye elektriske mini-SUV, ID. Cross, der introduceres til november.

Foto: ID. Cross er bygget på samme elektriske platform som ID. Polo og introduceres til november til priser fra 209.995 kr.

Du kan finde mere information om ID: Polo her:
https://www.volkswagen.dk/da/m...

Du kan finde mere information om ID. Cross her:
https://www.volkswagen.dk/da/m...

Emner

Kategorier

Regions


Volkswagen var i 2025 det mest solgte bilmærke i Danmark med et totalsalg på 29.041 personbiler og en markedsandel på 15,73 %. I det elektriske segment var Volkswagen også det mest solgte mærke med 22.283 biler og en markedsandel på 17,69 %. De fuldelektriske ID.-modeller udgjorde 76,72 % af mærkets totalsalg i 2025.

Volkswagen Erhvervsbiler var det mest solgte mærke blandt erhvervsbiler med et totalsalg på 5.627 biler. Volkswagen Erhvervsbiler har bredt modelprogram bestående af Caddy, Transporter, Caravelle, Crafter, Amarok, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. I 2025 var Volkswagen Erhvervsbiler markedsledende i det elekriske segment med en markedsandel på 37,2 %. ID. Buzz Cargo var den mest solgte elektriske varevogn og opnåede en markedsandel på 25,47 % i det elektriske segment.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. Siden er mærkets udbud af elbiler udvidet med ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz. Volkswagens ID.-modeller har opnået forskellige anerkendelser, og bl.a. er blev ID.3 Årets Bil i Danmark 2021, ID. Buzz blev Årets i Danmark 2023, ID.4 blev World Car of the Year 2021 og ID.7 er to år i træk kåret som Årets Businessbil.

På verdensplan leverede Volkswagen 4,73 millioner biler i 2025, hvoraf de 1.318.100 blev leveret i Europa. I 2025 solgte Volkswagen 247.900 ID.-modeller i Europa, og siden introduktionen af den første ID.3 er der ialt solgt over 2 millioner enheder af ID.-modellerne på verdensplan.

Volkswagen er siden 1947 blevet importeret af Semler-koncernen, og der er gennem årene solgt mere end to millioner Volkswagen-biler i Danmark. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Thomas Bruun er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, Audi, Cupra, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

  • Thomas Hjortshøj

    Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark