Gå til indhold
Volkswagen præsenterer ID.X Performance – ID.7 med højspænding

Pressemeddelelse -

Volkswagen præsenterer ID.X Performance – ID.7 med højspænding

  • ID.X Performance er en vision for en 558 hk firehjulstrukket 100 % elektrisk sportslimousine baseret på ID.7
  • Dynamisk designudtryk takket være talrige sportslige detaljer udenpå og indeni.
  • ID.X Performance blev præsenteret ved et stort ID.-træf i Locarno i Italien

Volkswagen har ved et ID.-træf i Locarno præsenteret en vision for en fuldelektrisk sportslimousine baseret på den store ID.7. ID.X Performance-konceptbilen imponerer med overlegen motorkraft, et effektivt firehjulstræk, en sportsorienteret undervogn og et kompromisløst sportsligt design.

Maria Soni Reissfelder, salgs- og marketingchef for Volkswagens ID.-modeller siger: "Præsentationen af ID.X Performance foran ID.-entusiaster fra hele Europa giver os chancen for at møde medlemmer af ID. Drivers Club personligt. Andreas Reckewerth og hans team af ingeniører har udnytte MEB-platformens potentiale i ID.X Performance ved at kombinere sportslige præstationer med en fastbacks elegante linjer.”

Andreas Reckewerth, der er teknologichef på MEB-baserede Volkswagen-modeller, og hans team, har baseret konceptbilen på ID.7, der lanceres i Danmark i løbet af november måned. Han fortæller: ”MEB-platformen byder på fantastisk mange muligheder for videreudvikle på bilen med en stor portion kreativitet. Det stod klart for os, at vores ID.X-projekt skulle tage udgangspunkt i den nye ID.7, og at vi ville fokusere på at løfte motoreffekt og køredynamik til et nyt niveau. På den måde kan vi vise, hvad der er muligt.” Forkortelsen MEB står for den modulopbyggede elektriske drivlinjeplatform fra Volkswagen.

Skarpt og kraftfuldt design. ID.X Performance demonstrerer sit kompromisløse sportslige koncept gennem et ekstraordinært sportsligt design. Eksteriøret skiller sig ud med en stribe iøjnefaldende sportslige detaljer – både frontsplitteren og bageste diffuser er udført i kulfiber. Ingeniørerne har øget toe-vinkel med 80 millimeter, sænket undervognen med 60 millimeter og udstyret den med stivere sportsfjedre. Ved siden af den kraftigere elektriske drivlinje bidrager den mere sportslige opsætning af undervognen til bilens præstationer og gør den endnu mere adræt.

ID.X Performance kører på 20-tommer sportsalufælge med centrallås og racerdæk i størrelsen 265. Bagtil sørger en hækspoiler i kulfiber for den nødvendige downforce ved høje hastigheder. Tonede baglygter understreger det sporty udseende af den potente elektriske fastback.

I bilens interiør sidder man i racersæder formet i kulfiber, som giver optimal støtte, når bilens køredynamiske potentiale udnyttes maksimalt. Røde elementer i interiøret understreger bilens udprægede sportslige karakter.

To elmotorer, 558 hk, firehjulstræk og boost-funktion. I ID.X Performance-konceptbilen har Volkswagen suppleret den permanente magnetiske synkronmotor på bagakslen med en ekstra asynkronmotor på forakslen for at give bilen et effektivt firehjulstræk. Fordelene ved denne drivlinje er evnen til at kunne klare en kortvarig overbelastning, og at den har en særligt lav friktion. Resultatet er, at denne motortype er ideel til at levere kortvarig ekstra motorkraft i form af en boost-funktion. Fordelingen af drejningsmomentet styres af en Vehicle-Dynamics-Manager-funktion, som i ID.X Performance også styrer bagakslens spærredifferentiale. Funktionen styres via infotainmentsystemets 17” touchskærm. Strømmen til de to elmotorer leveres af et batteri, der tillader høj kontinuerlig effekt og korte ladetider med en ladeeffekt på op til 200 kW.

En elektrisk klub. Volkswagen præsenterede ID.X Performance på det internationale ID.-træf, der fandt sted i Locarno fra 5. til 9. september. Elbilentusiaster mødtes på den schweiziske side af Lago Maggiore for at dyrke deres fælles passion og deltage i fælles udflugter. Mødet initieres og organiseres af ID.-kunder, der også er medlemmer af ID. Driver Club. I 2023 vil det sætte en ny tilskuerrekord med mere end 130 køretøjer. Volkswagen var til stede med en række eksperter, der gav et indblik i den aktuelle udvikling inden for elektrisk mobilitet. Ved siden af ID.X Performance præsenterer Volkswagen også andre modeller fra ID.-familien i Locarno. Volkswagen begejstrede allerede sidste år de talrige elbil-fans, da de præsenterede ID. XTREME og ID. Xcite konceptbilerne.

Emner

Kategorier


Volkswagen har siden 2011 været det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2022 solgte mærket 17.141personbiler og 3.338 biler til erhvervslivet.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. I 2021 fulgte introduktionen af ID.4, en elektrisk SUV, der i samme år blev den mest solgte elbil i Danmark. I 2022 blev ID.5 introduceret og bidrog til, at Volkswagen med et salg på 5.210 biler blev det mest solgte mærke i elbilsegmentet med en markedsandel på 16,9 %.

Volkswagen præsenterede i 2021 deres ACCELERATE-strategi, der frem mod 2026 indeholder investeringer for 16 milliarder euro i e-mobilitet, hybriddrivlinjer og digitalisering.

I løbet af 2023 introducerer mærket nye elbiler som ID. Buzz og ID.7, og frem mod 2026 vil Volkswagen på verdensplan introducere 10 nye elbiler. Målet er at kunne tilbyde 100 % elektriske alternativer i alle de store volumensegmenter, og i 2030 skal elbiler udgøre 70 % af Volkswagens totale salg i Europa. I 2033 stopper Volkswagen produktionen af modeller med forbrændingsmotorer til det europæiske marked.

I 2022 udgjorde modeller med forbrændingsmotorer cirka 70 % af Volkswagens salg i Danmark, og her var det især modeller som Polo, Taigo, T-Cross og T-Roc, der sikrede Volkswagens førerposition.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Michael Ebeling er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark