Pressemeddelelse -
Volkswagen topper bilmarkedet i Danmark i 2025
2025 blev et historisk stærkt år for Volkswagen Danmark, der sluttede året som det mest solgte bilmærke i Danmark. Med et samlet salg på 29.041 biler og en markedsandel på 15,73 % cementerede Volkswagen sin position som danskernes foretrukne bilmærke. Sammenlignet med 2024 voksede salget med hele 45,10 %, hvilket understreger mærkets markante fremgang.
En væsentlig drivkraft bag succesen har været Volkswagens brede og attraktive pallette af fuldelektriske ID.-modeller, som fortsat spiller en central rolle i den elektriske omstilling af danskernes bilflåde. Modellerne ID.3, ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz har alle leveret stærke resultater og placeret sig i toppen af deres respektive segmenter.
Thomas Bruun, direktør for Volkswagen personbiler i Danmark, glæder sig over det flotte resultat:
”Vi er stolte af, at Volkswagen har formået at udbygge sin position i et marked, der er præget en intens konkurrence på pris og som byder på nye konkurrenter næsten hver måned. Relevante produkter til de rigtige priser er naturligvis udgangspunktet for at stå godt i markedet, men Volkswagens landsdækkende netværk af forhandlere med dedikerede salgsteams har en stor aktie i at sikre den succes, som vi har oplevet i 2025.”
Volkswagen byder i dag på et modelprogram bestående af ID.-modeller, der alle er veletableret i markedet. ID.4 blev årets næstmest solgte bil i Danmark med 8.572 indregistrerede biler (+51,69 %), og ID.3, der blev lanceret i 2020 som den første ID.-model, leverede et solidt år med 5.098 biler (+74,11 %), mens ID.7 med 2.915 biler oplevede en vækst på 49,64 % og blev den mest solgte bil i den traditionelle firmabilsklasse.
Et særligt opsigtsvækkende gennembrud stod ID. Buzz for. Med 4.493 solgte biler og en imponerende vækst på hele 666,72 % blev den ikoniske elbil en af årets store succeshistorier og indtog en flot syvendeplads på salgslisten.
En vigtig del af fremgangen kan også tilskrives introduktionen af en garanti på 5-år garanti/150.000 km i starten af 2025. Garantien har skabt øget tryghed for kunderne og styrket tilliden til både Volkswagens elbiler og mærket som helhed.
Direktør for Volkswagen personbiler i Danmark, Thomas Bruun, glæder sig over 2025, men ser frem til 2026:
”Med et rekordstærkt 2025 bag sig kører Volkswagen ind i det kommende år med et solidt momentum – og med introduktionen af en ID. Polo og ID. Cross i 2026 har vi gode kort på hånden i forhold til at fastholde eller udbygge mærkets position på det danske marked. Begge modeller har stort potentiale og introducerer Volkswagens fuldelektriske ID.-modeller i et segment, der traditionelt har været stort i Danmark.”
Emner
Kategorier
Volkswagen var i 2024 det mest solgte bilmærke i Danmark med et totalsalg på 20.018 personbiler. I det elektriske segment var Volkswagen det næstmest solgte mærke med 12.180 biler og en markedsandel på 13,7 %. De fuldelektriske ID.-modeller udgjorde 60,8 % af mærkets totalsalg i 2024.
Volkswagen Erhvervsbiler var det tredje mest solgte mærke blandt erhvervsbiler med et totalsalg på 5.094 biler. Volkswagen Erhvervsbiler har bredt modelprogram bestående af Caddy, Transporter, Caravelle, Crafter, Amarok, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. I 2024 var Volkswagen Erhvervsbiler markedsledende i det elekriske segment med en markedsandel på 37,7 %. ID. Buzz Cargo var den mest solgte elektriske varevogn og opnåede en markedsandel på 29 % i det elektriske segment.
Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. Siden er mærkets udbud af elbiler udvidet med ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz. Volkswagens ID.-modeller har opnået forskellige anerkendelser, og bl.a. er blev ID.3 Årets Bil i Danmark 2021, ID. Buzz blev Årets i Danmark 2023, ID.4 blev World Car of the Year 2021 og ID.7 er to år i træk kåret som Årets Businessbil.
På verdensplan leverede Volkswagen 4,8 millioner biler, hvoraf de 1.254.500 blev leveret i Europa. I 2024 solgte Volkswagen 383.100 ID.-modeller, og siden introduktionen af den første ID.3 er der ialt solgt over 1,35 millioner enheder af ID.-modellerne på verdensplan.
Volkswagen er siden 1947 blevet importeret af Semler-koncernen, og der er gennem årene solgt mere end to millioner Volkswagen-biler i Danmark. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Thomas Bruun er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, Audi, Cupra, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.