Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Volkswagen udvider privatleasing: Gør elbilen mere tilgængelig for endnu flere danskere


Volkswagen Danmark udvider nu sit privatleasingprogram, så det favner bredere og imødekommer endnu flere danskeres forskellige kørselsbehov og budgetter. Attraktiv privatleasing på ID.3 gør ønsket om en elbil mere overkommeligt, mens introduktionen af Pendlerleasing på ID.7 sigter mod bilkøbere med et stort kørselsbehov.

Attraktiv privatleasing gør skiftet til elbil lettere

Økonomien kan for mange være en barriere, når beslutningen om at skifte til elbil skal tages. Samtidig efterspørger mange kunder større tryghed omkring både økonomi og service, når der skal skiftes til en bil med ny teknologi. Netop denne tryghed ønsker Volkswagen at give kunderne gennem attraktiv privatleasing, der kan gøre springet til en investering i elbil nemmere.

Volkswagen har en bred modelportefølje af fuldelektriske modeller, og indstigningsmodellen til ID.-familien er ID.3, der er en ideel kompakt familiebil med gode køreegenskaber, et rummeligt interiør og høj sikkerhed takket være avancerede assistentsystemer. Disse kvaliteter var med til at gøre ID.3 til den mest solgte bil i sin klasse i 2025.


Nu tilbydes ID.3 Life, der er udrustet med et 52 kWh-batteri og en 170 hk elmotor, på privatleasing med en førstegangsydelse på kun 5.000 kr. og en månedlig ydelse på 3.495 kr. med 10.000 km om året. Ønskes mere motorkraft og rækkevidde kan en ID.3 Max med 204 hk og en rækkevidde op til 562 km privatleases med en førstegangsydelse på 5.000 kr. og en månedlig ydelse på 3.795 kr.

Privatleasingpriser på ID.3:

Model

Førstegangsydelse

Månedlig ydelse

ID.3 Life

15.000 kr.

2.995 kr.

ID.3 Life

5.000 kr.

3.495 kr.

ID.3 Max

15.000 kr.

3.195 kr.

ID.3 Max

5.000 kr.

3.195 kr.

Pendlerleasing: Flere kilometer og større frihed

For mange danskere er bilen en vigtig del af hverdagen – især når arbejdsdagen indebærer lange stræk, motorvejskørsel og hyppig pendling. Derfor introducerer Volkswagen nu Pendlerleasing, en leasingform skræddersyet til kunder med et højt kørselsbehov. Med Pendlerleasing får kunderne flere kilometer inkluderet uden bekymring for ekstraregninger, en fast månedlig ydelse og fuldt overblik over biløkonomien samt fleksibilitet og tryghed, selv når kilometerne hurtigt løber op.

Kort sagt får kunderne friheden ved privatleasing tilpasset en hverdag på farten.

Pendlerleasing gælder for modellerne ID.3, ID.4, ID.5 og ID.7 Tourer og dækker kørselsbehov helt op til 75.000 km om året. Dette er særligt relevant med en ID.7, hvor mange kunder anvender bilen i forbindelse med arbejde og har lange daglige køreture.

Et eksempel er ID.7 Tourer Style S med 286 hk elmotor og en rækkevidde op til 679 km, der nu kan privatleases med op til 75.000 km kørsel årligt for en månedlig ydelse på 5.195 kr. og en førstegangsydelse på 60.000 kr.

ID.4 er ligeledes en meget populær model blandt kunder, der har et stort kørselsbehov. Dens kombination af god komfort, et rummeligt interiør gør det til en ideel bil til de lange ture. En ID.4 Style Edition, der er den mest populære variant, kan privatleases med 50.000 km kørsel om året for en førstegangsydelse på 15.000 kr. og en månedlig ydelse på 5.295 kr.

Elbil tilpasset danskernes hverdag

Med udvidelsen af privatleasingprogrammet gør Volkswagen det endnu nemmere at vælge elbil – uanset om behovet er bykørsel, familieliv eller mange kilometer på vejen. Volkswagen har gjort det nemmere at finde lige den privatleasingform, der passer kunderne bedst. Målet er klart: at gøre elektrisk mobilitet mere tilgængelig, tryg og fleksibel for endnu flere danskere.

Pendlerleasing tilbydes nu på alle ID.-modeller, og du kan finde mere information her: https://www.volkswagen.dk/app/da/leasingpriser/

Emner


Volkswagen var i 2025 det mest solgte bilmærke i Danmark med et totalsalg på 29.041 personbiler og en markedsandel på 15,73 %. I det elektriske segment var Volkswagen også det mest solgte mærke med 22.283 biler og en markedsandel på 17,69 %. De fuldelektriske ID.-modeller udgjorde 76,72 % af mærkets totalsalg i 2025.

Volkswagen Erhvervsbiler var det tredje mest solgte mærke blandt erhvervsbiler med et totalsalg på 5.094 biler. Volkswagen Erhvervsbiler har bredt modelprogram bestående af Caddy, Transporter, Caravelle, Crafter, Amarok, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. I 2025 var Volkswagen Erhvervsbiler markedsledende i det elekriske segment med en markedsandel på 37,2 %. ID. Buzz Cargo var den mest solgte elektriske varevogn og opnåede en markedsandel på 29 % i det elektriske segment.

Volkswagen tog i 2020 hul på en ny elektrisk æra med introduktionen af ID.3. Den var bygget på MEB-platformen, der er udviklet specifikt til elbiler og som vil være rygraden i Volkswagen elektriske ID.-familie. Siden er mærkets udbud af elbiler udvidet med ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz. Volkswagens ID.-modeller har opnået forskellige anerkendelser, og bl.a. er blev ID.3 Årets Bil i Danmark 2021, ID. Buzz blev Årets i Danmark 2023, ID.4 blev World Car of the Year 2021 og ID.7 er to år i træk kåret som Årets Businessbil.

På verdensplan leverede Volkswagen 4,8 millioner biler, hvoraf de 1.254.500 blev leveret i Europa. I 2024 solgte Volkswagen 383.100 ID.-modeller, og siden introduktionen af den første ID.3 er der ialt solgt over 1,35 millioner enheder af ID.-modellerne på verdensplan.

Volkswagen er siden 1947 blevet importeret af Semler-koncernen, og der er gennem årene solgt mere end to millioner Volkswagen-biler i Danmark. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Thomas Bruun er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, Audi, Cupra, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Kontakt

  • Thomas Hjortshøj

    Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark