Gå til indhold
Ralf Brandstätter, CEO for Volkswagen,fremlagde på Wa-to-zero-kongressen køreplan for, hvordan koncernen bliver klimaneutral senest i 2050
Ralf Brandstätter, CEO for Volkswagen,fremlagde på Wa-to-zero-kongressen køreplan for, hvordan koncernen bliver klimaneutral senest i 2050

Pressemeddelelse -

Way to Zero: Volkswagen AG præsenterer køreplan for klimaneutral mobilitet

  • En omfattende handlingsplan skal fremme bæredygtig produktion og anvendelse af elbiler
  • Koncernen har planer om at spare i gennemsnit ca. 17 ton CO2 pr. bil i Europa frem til 2030, hvilket er 40 % lavere end i 2018
  • Investeringer på 14 milliarder euro i CO2-reducering frem mod 2025
  • Grøn strøm til anvendelsesfasen: Volkswagen understøtter som den første bilproducent en storstilet udbygning af europæiske vindmølle- og solcelleparker
  • Bæredygtig produktion: Strømtilførslen til fabrikker i Europa, Nord- og Sydamerika skal frem mod 2030 omstilles til vedvarende energiformer
  • Ralf Brandstätter, CEO hos Volkswagen: ”Volkswagen står for bæredygtig elektrisk mobilitet for alle – fra produktionen over anvendelsesfasen til genanvendelsen.”

På den første Way to Zero-convention i Berlin præsenterede Volkswagen sine konkrete planer for en CO2-reducering for koncernen og dens produkter. Senest i 2050 vil koncernen have et klimaneutralt miljøregnskab. Som et nyt delmål skal CO2-emissionerne pr. bil i Europa falde med 40 % frem mod 2030 – og dermed markant overgå koncernens hidtidige målsætning på 30 % (i forhold til 2018). En Volkswagen vil dermed i gennemsnit udlede ca. 17 ton mindre CO2 . Ud over en fremrykket opskalering af den elektriske mobilitet skal produktionen inklusive forsyningskæder samt driften af elbiler gøres klimaneutrale, når det gælder miljøregnskabet. Dertil kommer den konsekvente genanvendelse af højvoltsbatterierne fra udtjente elbiler.

”Volkswagen står for bæredygtig elektrisk mobilitet for alle. Vi er på ”Way to Zero” og sætter konsekvent miljøet i centrum for vores ageren”, sagde Ralf Brandstätter, der er CEO hos Volkswagen. ”Vores store elbiloffensiv var kun begyndelsen. Vi tænker i CO2-reduktion som en helhed: fra produktionen over anvendelsen til genanvendelsen. Som den første bilproducent understøtter vi nu også selv udbygningen af vedvarende energikilder i industriel målestok.”

Volkswagen understøtter opbygningen af vindmølle- og solcelleparker

En væsentlig faktor for en CO2-neutral elektrisk mobilitet er konsekvent opladning udelukkende med strøm fra vedvarende energikilder. Alene derigennem kan man sammenlignet med det normale EU-strømmiks næsten undgå halvdelen af alle CO2-emissioner. Allerede i dag tilbyder Volkswagen sine kunder grøn strøm til opladning ved bopælen (Volkswagen Naturstrom) og til opladning på farten (bl.a. hos IONITY). Nu tager mærket skridtet videre: Volkswagen understøtter som den første bilproducent også direkte udbygningen af vedvarende energikilder i stor stil. Frem mod 2025 skal der således opføres nye vindmølle- og solcelleparker i forskellige regioner i Europa.

Der er allerede indgået aftale om de første projekter sammen med energikoncernen RWE. I Tyskland understøtter Volkswagen opbygningen af et solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 170 millioner kilowatt-timer pr. år. Anlægget skal frem til udgangen af 2021 opføres i Tramm-Göthen i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern – helt uden statsstøtte. Med knap 420.000 solcellemoduler er det det største solcelleprojekt i Tyskland.

Frem mod 2025 skal alle projekter tilsammen producere ca. 7 terawatt-timer ekstra grøn strøm. Andelen af strøm fra vedvarende energikilder på elnettet vokser parallelt med antallet af ID.-modeller. Dermed forbedrer Volkswagen ID.-familiens klimaregnskab og skaber grundlaget for et CO2-neutralt miljøregnskab for elbilflådens anvendelsesfase.

Grøn produktion og leverandørkæde

Ud over den ”grønne anvendelsesfase” fremmer Volkswagen også reduktion af CO2 i produktionen og i forsyningskæden. Allerede i dag får alle mærkets europæiske bilfabrikker deres strøm udelukkende fra vedvarende energikilder. Og her er det blandt andet elbilfabrikken i Zwickau, hvor ID.-familien produceres, der går forrest. Fra 2030 skal alle fabrikker på verdensplan uden for Kina modtage strøm fra vedvarende energikilder. I forsyningskæden vil faktorer med et højt CO2-niveau fremover konsekvent blive identificeret og reduceret. I den forbindelse er forbilledet battericelleproduktionen til ID.31 og ID.42, som allerede i dag sker ved hjælp af grøn strøm og har forbedret CO2-regnskabet markant.

Når det gælder ID.-modellerne vil Volkswagen allerede i år implementere flere bæredygtige komponenter, herunder batterikassen og fælge fremstillet af grøn aluminium samt dæk fra en emissionsreduceret produktion. Med fokus på 10 primære komponenter kan ID.-familiens CO2-regnskab forbedres med ca. 2 ton pr. bil over de kommende år. I forbindelse med udviklingen af nye bilmodeller vil Volkswagen gøre CO2-emissioner til et centralt element i tildelingen af kontrakter til underleverandører. I fællesskab med underleverandørerne vil koncernen på den måde løbende forbedre klimaregnskabet og sikre en bæredygtig leverandørkæde. Også i koncernens egen produktion af komponenter arbejder man i Volkswagen Group Components ud fra en klar strategi om CO2-reduktion. Eksempelvis vil de kommende gigafabrikker til battericelleproduktion, som blev annonceret på koncernens Power Day, blive forsynet udlukkende med grøn strøm.

Den konsekvente genanvendelse af batterier, hvoraf mere end 90 % af råstofferne kan genbruges fremover, skal bidrage til endnu flere CO2-besparelser. Målsætningen er et lukket kredsløb for batteriet og dets råstoffer, som koncernen selv har kontrollen over på verdensplan. Til det formål driver Volkswagen Group Components allerede det første genanvendelsesanlæg i den tyske by Salzgitter.

Fremrykket opskalering af den elektriske offensiv

Det centrale element i Way to Zero er den fremrykkede opskalering af den elektriske offensiv med den nye mærkestrategi ACCELERATE. Målsætningen er en komplet elektrificering af nybilsflåden. Frem mod 2030 skal mindst 70 % af Volkswagens salg i Europa udgøres af rene elbiler, og det svarer til over 1 million biler. Dermed kommer Volkswagen til at overgå kravene i EU Green Deal markant. I Nordamerika og Kina skal andelen bestående af elbiler udgøre mindst 50 %. For at opnå dette sender Volkswagen mindst en gang om året en ny elbil på markedet. Med ID.4 GTX har mærket lige netop præsenteret den næste model i ID.-familien.

Way to Zero-kongres til åben dialog mellem politik, økonomi og samfund

”Way to Zero” er vores køreplan for effektiv klimabeskyttelse med klare, ambitiøse milepæle. Vi tager ansvar for miljøet. Men ”Way to Zero” vil også give os en ægte fordel i forhold til konkurrenterne. Medarbejdere, kunder og investorer vil i fremtiden foretrække virksomheder, der har stort fokus på det samfundsmæssige ansvar i deres ageren.

Bæredygtighed bliver dermed til den afgørende faktor for en langsigtet forretningsmæssig succes,” sagde Ralf Brandstätter. ”Men det er også klart, at Volkswagen ikke kan klare CO2-reduktionen inden for mobilitet alene. Det kræver fælles anstrengelser fra politik, økonomi og samfund, innovative ideer og modige investeringer.”

Med Way to Zero-kongressen vil Volkswagen fremme den åbne dialog mellem virksomheder, politik og samfund. Ved 1-dags-arrangementet, der på grund af corona blev afholdt komplet digitalt, var der ud over repræsentanter fra Volkswagen også mere end 20 deltagere fra partier, NGO’er, videnskabens verden og andre virksomheder.

Der findes yderligere informationer og pressemateriale vedr. Way to Zero-convention på www.convention.vw-newsroom.com.

Emner

Tags


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har Volkswagen kørt en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med introduktionen af succesfulde modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tog hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der agerer spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange forskellige segmenter.

Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Pressekontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Dammark

Relateret materiale

Om Volkswagen Danmark

Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2020 solgte mærket 24.770 personbiler og 4.143 biler til erhvervslivet. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Volkswagen tager hul på en ny epoke med den nye ID.3 elbil, der bliver spydspids i mærkets omfattende satsning indenfor e-mobilitet. ID.3 er starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter.
Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Nør Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Lars Kornelius.

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark