Gå til indhold
Volvo EX40 & EC40 MY25
Volvo EX40 & EC40 MY25

Pressemeddelelse -

Nyt Volvo-modelprogram sætter fart på danskernes omstilling til elbiler

Volvo Car Denmark er klar til at præsentere sit opdaterede modelprogram (MY25), som skal øge antallet af fuldelektriske varianter. En lavere indstigningspris på en af vores mest populære elbilsmodeller skal samtidig gøre det mere overkommeligt for endnu flere danskere at komme bag rattet af en fuldelektrisk bil, der passer til deres behov.

Den globale strategi for Volvo Cars er at blive en fuldt elektrisk bilproducent allerede i år 2030. I Danmark vil vi gerne nå frem til det mål endnu hurtigere. Det kræver, at vi konstant arbejder målrettet og fintuner modelprogrammet, så de fuldelektriske modeller kommer til at fylde mere, mens de ældre generationer, som kun er delvist elektriske, fylder mindre.

“Danmark blev det andet marked globalt set, som lod de rene benzin- og dieselbiler udgå af modelprogrammet. Det valg krævede mod tilbage i 2022, men i dag står det klart for os, at beslutningen om at gå i front, var den rigtige.” fastslår adm. direktør i Volvo Car Denmark, Sarka Heyna Fuchsova, og fortsætter:

“Det står klart, at danskerne vil have fuldelektriske biler. Derfor øger vi nu mulighederne for netop det i vores MY25-modelprogram, så vi kan nå vores interne delmål om, at 90 pct. af de solgte Volvo-modeller i Danmark i 2024 skal være fuldelektriske.”

Det betyder et farvel til V60 og V90. Modellerne udgår med introduktionen af MY25-modelprogrammet, og herefter vil de eneste tilbageværende plugin hybrid-modeller være den stadigt populære XC60, som blev den mest sælgende Volvo-model globalt set i 2023, og den større XC90, der har plads til syv personer.

Navneskift og ny startpris

Sammen med disse ændringer, er det også naturligt, at de allerede fuldelektriske XC40 og C40 Recharge skifter navn. Fremadrettet vil de gå under betegnelserne EX40 og EC40. Dette gøres for at ensrette og forenkle modelprogrammets navne. På det danske marked markerer navneskiftet også en anden nyhed: En ny indstigningsvariant introduceres nu i form af EX40 og EC40 Standard Range med 238 hk og Core-udstyr. Denne variant bliver lanceret til en startpris på 372.000 kr. Som altid i Volvos produkter er der fokus på sikkerheden – derfor er både Adaptiv fartpilot og Pilot Assist inkluderet i prisen.

Standard Range-batteripakken er på 70 kWh, hvilket giver en WLTP-rækkevidde i EX40 på op til 477 km, mens EC40 kan nå op på 486 km på grund af dens forbedrede aerodynamik. Du har muligheden for at opgradere til en Extended Range Plus med længere rækkevidde, flere hestekræfter og mere udstyr for 34.000 kr. Plus- og Ultra-udstyrsvarianterne fortsætter uændret.

EX40 og EC40 Black Edition

Black Edition er en variant, vi i forvejen kender fra den større XC60. Fremadrettet bliver det også en mulighed i EX40 og EC40. Black Edition kan tilkøbes i Extended Range og Twin Motor-varianterne, og priserne starter ved 420.000 kr. Denne udstyrsvariant kommer du for alvor til at lægge mærke til i gadebilledet, hvor den sorte lak og detaljer, uden tvivl vil blive lagt mærke til. Lakeringen er udført i Onyx-sort, og både Volvo-logoer og emblemer er lakeret blanksorte. Fælgene er opgraderet til 20” og ligeledes sorte for at give et ensartet udtryk.

I løbet af 2024 vil vi også lancere en anden vigtig nyhed til de, der kører EX40 og EC40 Twin Motor – eller de, der har en XC40 eller C40 Recharge Twin Motor fra modelår 2024 (MY24). De vil nemlig få mulighed for at tilkøbe en Performance opgradering, der øger effekten med 25 hk, så du i alt har 442 hk at gøre godt med. Opgraderingen består af ny software, og kan downloades via Volvo Car App’en. Mere info om Performance opgraderingen bliver udsendt ved en senere lejlighed.

3 hurtige om MY25-modelprogrammet

  • Volvo Car Denmarks målsætning er, at 90 pct. af de solgte modeller i 2024 skal være fuldelektriske.
  • Volvo EX40 starter ved 372.000 kr. for en Standard Range med 238 hk, Core-udstyr og en WLTP-rækkevidde på op til 477 km.
  • EX40 og EC40 bliver også lanceret i en Black Edition, som starter ved 420.000 kr.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2023
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 25,6 milliarder SEK. Omsætningen i 2023 beløb sig til et historisk niveau på 399,3 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på rekordhøje 708.716 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

I december 2023 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.400 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige) og Shanghai (Kina).

Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark