Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Save-the-date: Volvo EX60 afsløres den 21. januar

Nedtællingen er begyndt, og allerede nu skal du sætte kryds i kalenderen: Den 21. januar 2026 afslører vi den nye Volvo EX60 under et event i Stockholm, som bliver livestreamet, så du også kan kigge med.

Volvo EX60 er født fuldelektrisk, og den får længere rækkevidde end nogen anden Volvo-model. Det bliver samtidig den første model, der lanceres på SPA3-platformen, som er udviklet til at skabe fundamentet for fremtidens mobilitet hos Volvo. Platformen er skalerbar, yderst fleksibel og baseret på Volvo Cars Superset teknologi-stak: Et fælles system af hardware- og softwaremoduler, der allerede findes i EX90 og ES90 samt alle vores kommende elbiler. Med EX60 har der også været fokus på at skabe en banebrydende brugeroplevelse samt give mulighed for, at modellen kan udvikle sig løbende over tid.

Ny sikkerhedssele hæver barren
Med Volvo EX60 tager vi igen et stort skridt inden for bilsikkerhed. Med modellen introduceres en ny multiadaptiv sikkerhedssele, der er skabt for at øge sikkerheden i virkelighedens trafikuheld. Selen er designet til bedre at kunne beskytte mennesker ved at tilpasse sig trafiksituationen og personen, der sidder i sædet. Dette gøres bl.a. ved at benytte realtidsdata fra en stribe avancerede sensorer monteret i bilen. Dataen hjælper med at skræddersy beskyttelsen og tilpasse sig den enkeltes højde, vægt, kropsform og siddestilling.

EX60 skal produceres i Sverige
Den nye EX60 er Volvo Cars' første fuldelektriske bil i mellemklassens premium-SUV-segment. Modellen, der allerede er på vej til at blive en hjørnesten i modelprogrammet, markerer et vigtigt skridt i Volvo Cars' transformation mod at blive en fuldt elektrificeret bilproducent. En transformation, der kræver store investeringer i forbindelse med udvikling af produktionen samt den nye produktarkitektur. Investeringerne vil på sigt også medføre betydelige reduktioner i produktionsomkostninger på grund af mulighederne for at benytte “Mega casting”, cell-to-body-batteriteknologi samt mere effektive og internt udviklede e-motorer.

EX60 vil blive produceret på Torslanda-fabrikken i Göteborg. Produktionen forventes at starte i første halvdel af 2026. Hold øje med vores digitale kanaler for mere information – i mellemtiden kan du passende markere datoen i kalenderen.

3 hurtige facts…

  • Volvo EX60 bliver den første model på SPA3-platformen.
  • Verdens første multiadaptive sikkerhedssele introduceres i EX60.
  • EX60 skal produceres på Torslanda-fabrikken, der har produceret Volvo-modeller siden 1964.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2024
For hele året 2024 opnåede Volvo Car Group et rekordhøjt driftsresultat på 27 milliarder SEK. Omsætningen i 2024 var det højeste nogensinde på 400,2 milliarder SEK, mens det globale salg satte rekord med 763.389 solgte biler.

Om Volvo Car Group
Volvo Cars blev grundlagt i 1927 og er i dag et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden med salg til kunder i mere end 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på Nasdaq Stockholm, hvor aktien handles under tickeren “VOLCAR B”.

"For Life”. At give mennesker frihed til at bevæge sig på en personlig, bæredygtig og sikker måde." Dette formål afspejles i Volvo Cars' ambition om at blive en fuldt elektrisk bilproducent samt i virksomhedens forpligtelse til løbende at reducere sit CO₂-aftryk med målet om at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2040.

Pr. december 2024 beskæftigede Volvo Cars cirka 42.600 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, markedsføring og administrative funktioner er primært placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars' produktionsanlæg findes i Göteborg, Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Virksomheden har også forsknings- og designcentre i Göteborg og Shanghai (Kina).

Kontakt

Relateret materiale