Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Volvo Car Denmark indfører 5 års garanti på fuldelektriske modeller

Volvo Car Denmark indfører nu en forlænget garantiperiode på alle sine fuldelektriske modeller: 5 år eller op til 200.000 km alt efter hvad der kommer først. Dette bliver fremadrettet fabriksgarantien, når du køber en ny fuldelektrisk Volvo i Danmark.

“Vi ønsker at gøre ejerskabet af en elbil så trygt og enkelt som muligt. Med den forlængede fabriksgaranti tilføjer vi ekstra sikkerhed til en bil, der allerede leverer på kvalitet og teknologi, og uden merpris,” siger Tobias Altehed, direktør i Volvo Car Denmark.

Garantien gælder for alle nye Volvo-elbiler, der er bestilt, solgt og leveret af en autoriseret dansk Volvo-forhandler og indregistreret fra den 14. juli 2025. Dækningen og vilkår for fabriksgarantien er de samme som hidtil – perioden er blot forlænget til 5 år eller 200.000 km fra leveringstidspunktet. Priserne på tværs af modelprogrammet er uændrede.

Volvo Cars arbejder ud fra en af de mest ambitiøse elektrificeringsstrategier i bilbranchen og arbejder målrettet mod at blive en fuldelektrisk bilproducent. I Danmark afspejler den målsætning sig allerede tydeligt i salget. Kigger vi på bilsalgstallene for 2024, var 86 pct. af Volvo’s nyregistreringer på det danske marked fuldelektriske modeller. Den forlængede garanti er med til at understøtte udviklingen i en elektrisk retning og samtidig give kunderne endnu større tryghed i overgangen til en fuldelektrisk fremtid.

"Vores mål er fortsat, at vi skal sælge 100 pct. fuldelektriske modeller på det danske marked. Med vores seneste tiltag får kunderne den garanti, de kender – blot med længere varighed. Vi er sikre på, at den forlængede garanti er med til at få os endnu tættere på målet.” fastslår Tobias Altehed.

For at bibeholde den 5 års eller 200.000 km garanti skal bilen serviceres og vedligeholdes efter Volvo Cars’ forskrifter. Se vilkår her.

3 hurtige…

  • Garantien på Volvos fuldelektriske modeller er hævet fra 3 år eller 100.000 km til 5 år eller 200.000 km alt efter hvad der kommer først.
  • Volvos nyvognsgaranti på fuldelektriske modeller følger bilen, uanset om den måtte skifte ejer og giver dig gratis reparation ved fabrikationsfejl.
  • I 2022 stoppede Volvo Car Denmark salget af biler, der udelukkende kører på fossile brændstoffer. Siden da har man fokuseret på fuldelektriske- og plugin-hybridmodeller.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2024
For hele året 2024 opnåede Volvo Car Group et rekordhøjt driftsresultat på 27 milliarder SEK. Omsætningen i 2024 var det højeste nogensinde på 400,2 milliarder SEK, mens det globale salg satte rekord med 763.389 solgte biler.

Om Volvo Car Group
Volvo Cars blev grundlagt i 1927 og er i dag et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden med salg til kunder i mere end 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på Nasdaq Stockholm, hvor aktien handles under tickeren “VOLCAR B”.

"For Life”. At give mennesker frihed til at bevæge sig på en personlig, bæredygtig og sikker måde." Dette formål afspejles i Volvo Cars' ambition om at blive en fuldt elektrisk bilproducent samt i virksomhedens forpligtelse til løbende at reducere sit CO₂-aftryk med målet om at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2040.

Pr. december 2024 beskæftigede Volvo Cars cirka 42.600 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, markedsføring og administrative funktioner er primært placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars' produktionsanlæg findes i Göteborg, Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Virksomheden har også forsknings- og designcentre i Göteborg og Shanghai (Kina).

Kontakt

Relateret materiale

  • Produktionen af Volvo EX30 i Europa er nu i gang

    Volvo Cars har startet produktionen af elbilen EX30 på fabrikken i Gent, Belgien. Det skaber 350 nye job og sker efter en investering på 200 mio. euro. Den nystartede europæiske produktion af EX30 skal sprede det globale produktionsfodaftryk og imødekomme den stigende lokale efterspørgsel på modellen.

  • Danske forbrugere vælger Volvo som det mest bæredygtige bilmærke

    Volvo Cars er valgt som Danmarks mest bæredygtige bilmærke i Sustainable Brand Index 2025, baseret på danske forbrugeres vurdering. Adm. dir. for Volvo Car Denmark, Tobias Altehed, ser valget som en anerkendelse af Volvos indsats for elektrificering og gennemsigtighed. Volvo sigter mod netto-nuludledning i 2040, og 86 % af nyregistrerede Volvoer i Danmark var fuldelektriske ved udgangen af 2024.